Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Maurizio åbnede den første Azzurra i 1990: I dag har de fem steder i Aalborg

Af Frederikke Hougaard Hansen

Der hersker vist ingen tvivl om, at italiensk mad er et hit i Aalborg.

Faktisk er det næsten ikke til at forestille sig, at der har været en tid, hvor italiensk gastronomi var fremmed for aalborgensernes spisevaner.

Maurizio Quattromani var en af de første i Aalborg til at åbne en restaurant med et rustikt italiensk landkøkken, da han i 1990 for første gang slog dørene op til Restaurant Azzurra i Jens Bangs Gade.

Inden da havde han taget sin kokke- og tjeneruddannelse i hjembyen Napoli, været to år i den italienske marine og i en kort periode arbejdet i London.

Flere restauranter er kommet til

Siden er flere restauranter kommet til, nemlig Azzurra Nordkraft i 2009 og Café Azzurra på John F. Kenndys Plads i 2014.

De to nyeste skud på stammen er Mumbai Café, som åbnede i 2011 og Taste of India i 2015 – begge med et indisk drevet køkken, som et supplement til det italienske.

Azzurra Nordkraft åbnede, i samarbejde med Skråen, en restaurant med et ønske om en alsidig restaurant med en hyggelig og rolig atmosfære, som samtidig kunne kapere et stort antal gæster.

Derfor er Azzurra Nordkraft også blevet en mere international orienteret restaurant, grundet de mange forskellige ønsker de skal opfylde i det lille kulturelle hjerte: Nordkraft.

Gedemælk til Kylie Minogue

Når det så er sagt, så er og bliver det kulturen og traditionerne i det italienske landkøkken som danner fundamentet i de mange forskellige retter.

Maurizio åbnede den første Azzurra i 1990: I dag har de fem steder i Aalborg

Maurizio åbnede den første Azzurra i 1990: I dag har de fem steder i Aalborg

Et køkken med stor kapacitet var også en af forudsætningerne for Azzurra Nordkraft. De står nemlig for at lave maden til flere store arrangementer samt de kunstnere der gæster Skråen.

”Vi elsker at lave mad – det er det, det hele drejer sig om. Og så elsker vi at blive udfordret. Vi får hele tiden nye opgaver og specielle ønsker vi skal opfylde. Om så det er at lave 100 pizzaer på ekstremt kort tid eller skaffe 7 liter gedemælk til Kylie Minogue, så klarer vi det,” fortæller Maurizio stolt.

En italiener med sans for kvalitet

En enorm passion og kærlighed til mad, der er lavet helt fra bunden. Dét er, hvad drivkraften er på Azzurra.

Uanset om du bestiller den billigste pizza eller en flere-retters gourmetmenu, kan du forvente at få serveret mad af høj kvalitet og ægthed lavet på de bedste råvarer.

”Det var lidt specielt at åbne den første Azzurra. Vi var jo en af de første italienske restauranter i Aalborg på det tidspunkt, så folk skulle lige vænne sig til det. Nogle aftener i starten havde vi meget få gæster, men jeg må sige, at folk hurtigt fik smag for vores pizzaer,” fortæller Maurizio med et smil på læben.

Importeret direkte fra Italien

Med frisk frugt og grønt samt parmaskinke nøje udvalgt af Maurizio selv, importeret direkte fra Italien og dygtige kokke med passion for italiensk gastronomi, vil du aldrig gå fejl af Azzurra, hvis du holder af det rustikke italienske landkøkken, når det er bedst!

Aalborg Take Away

”Når man er nogle af de første til noget, så er man nødt til at prøve sig lidt frem. I starten så folk på auberginer og sagde ”hvad er det?”. Nu elsker de det. Det er som at lære at drikke kaffe – nogle ting skal man vænne sig til, og jeg er godt tilfreds med den måde, vi har gjort det på.”

Som noget helt nyt, kan Azzurra i år findes på Nibe Festival, der starter i morgen onsdag. Nibe Festival har udvidet madalternativerne, hvor blandt andet SushiMania også er med derude. Men det bliver spændende med et samarbejde med Azzurra, hvor festival-gæsterne får rig mulighed for at nyde en pizza mellem de mange koncerter eller få plejet tømmermændene dagen derpå – det er ikke så dårligt!

Del artikel