Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

15 minutter fra Aalborg: MATHstore er en vaskeægte succeshistorie

Af Emil Kjær Jørgensen

Shopping-mulighederne i Aalborg står nærmest i kø, og udvalget vokser dag for dag.

Men på trods af den store konkurrence fra storbyen, finder man en vaskeægte succeshistorie i Støvring, blot 15 minutters kørsel fra Aalborg.

Her er det lykkes 25-årige Mads Thorhauge Jensen at skabe herretøjsforretningen MATHstore, som folk rejser langvejs fra for at besøge.

Direkte adgang til tøjhimlen

Det er knap to år siden, at MATHstore åbnede dørene ud mod den store parkeringsplads ved Bytorvet i Støvring.

Allerede her skiller butikken sig ud fra de fleste andre i Aalborg.

Det første man lægger mærke til ved MATHstore er nemlig ikke den prangende butik, personlige service eller de lækre brands – det er tværtimod de 48 gratis parkeringspladser, der nærmest gør det muligt at parkere direkte i tøjhimlen.

Fra det øjeblik man træder ind i butikken, bliver man med det samme betaget af den enorme rummelighed, som MATHstore regerer i.

Med højt til loftet er der også plads til at udfordre de kreative indretningsdetaljer, så man som gæst føler sig velkommen fra start.

15 minutter fra Aalborg: MATHstore er en vaskeægte succeshistorie

15 minutter fra Aalborg: MATHstore er en vaskeægte succeshistorie

“Det har hele tiden været min drøm at kunne sætte mit eget personlige præg på butikken.

Krogene, som vores jeans hænger i, er eksempelvis fra min bedstefars gamle svinefarm lidt uden for byen, brædderne på væggene er fra en lokal gård, mens det store udvalg af sneakers er udstillet på genbrugs-vandrør,” udtaler Mads til MigogAalborg.

Mads er oprindeligt udlært i herretøjsforretningen Wagner i Støvring, men drømmen om at være herre i eget hus, har han altid haft.

Han er vokset op i en vaskeægte iværksætterfamilie, hvor alle er drevet af passionen om at skabe noget nyt.

“Min familie og jeg har et meget tæt forhold, og de har været en kæmpe hjælp i opbygningen af MATHstore.

Hver søndag mødes vi eksempelvis for at spise lækker mad og ikke mindst diskutere udfordringer og nye idéer i vores forskellige forretninger,” forklarer Mads.

15 minutter fra Aalborg: MATHstore er en vaskeægte succeshistorie 15 minutter fra Aalborg: MATHstore er en vaskeægte succeshistorie

Kreative input fra lokalmiljøet

Det er ikke kun Mads’ eget personlige præg, der bliver sat på butikken.

Han samarbejder også med det kreative venindepar fra Design Affair, som fra sæson til sæson kommer med inspirerende inputs til, hvordan butikken skal indrettes.

Sidste jul resulterede det – oprindeligt ret modvilligt fra Mads’ side – i en kæmpemæssig juleoppyntning med rensdyr, snelandskab og ikke mindst et gigantisk juletræ, der var Nytorv i Aalborg værdigt.

Men det viste sig at være noget af tilløbsstykke både i Støvring og i resten af landet.

“Jeg fik et opkald fra en modehus i København, som havde hørt, at vores butik var vildere end udstillingen i Illums Bolighus.

De var meget begejstrede og spurgte om lov til at bruge det som inspirationen til deres egen juleudstilling,” fortæller Mads med julelys i øjnene.

Ihærdighed betaler sig

Mads går all in i alt, hvad han foretager sig – om det så gælder indretningen eller målet om at få de bedste brands i butikken.

Og apropos de bedste brands, så var det også Mads’ ihærdighed der gjorde, at det populære brand Tommy Hilfiger/Tommy Jeans i dag er i butikken.

“Jeg ringede nok til dem 18-20 gange, og jeg tror, de var pænt trætte af mig til sidst. Men jeg gav ikke op, for jeg synes de passede perfekt ind hos mig.

Til sidst fik jeg endelig lokket dem herop, og da de først havde set min butik, var de slet ikke i tvivl,” fortæller Mads.

15 minutter fra Aalborg: MATHstore er en vaskeægte succeshistorie

Udover Tommy Hilfiger tæller rækken af brands populære mærker som Parajumpers, Tommy Jeans, Just Junkies, Superdry, New Balance, Gabba, Ellesse, RVLT – Revolution, og i løbet af efteråret kommer Puma også med i folden.

Alle brands er nøje udvalgt af Mads, og filosofien er at have et stort udvalg inden for få brands.

“Jeg har eksempelvis 11 forskellige jeans fra det danske brand GABBA og 7 fra Tommy Jeans. Mænd er ofte nogle vanedyr, som holder sig til ét eller få brands.

Derfor er det noget, som mine kunder sætter stor pris på.”

Kunderne betyder alt

I en branche, hvor man skal konkurrere med store kædeforretninger og et voksende onlinesalg, gælder det om at skille sig ud på nogle udvalgte parametre. Det må siges at være lykkes for MATHstore.

“Jeg har sjældent kunder, der kun kommer forbi butikken én gang, og det er jeg selvfølgelig meget glad for. Den personlige betjening er meget vigtig, og noget som kunderne heldigvis også vægter meget højt.”

15 minutter fra Aalborg: MATHstore er en vaskeægte succeshistorie

Personligheden er også gældende på webshoppen, hvor salget af de udvalgte brands stiger dag for dag. Udover konkurrencedygtige priser, så får kunderne nemlig også en lille hilsen med, når de handler online.

“Jeg vedlægger altid et håndskrevet brev med en personlig hilsen. Selvom det måske virker som en lille og ubetydelig ting, så ved jeg, at det betyder noget for kunderne,” siger Mads og uddyber:

“Efter Black Friday, sad jeg oppe til kl. 3.30 om natten for at færdiggøre ordrerne. Jeg var fuldstændig kvæstet, og jeg havde allermest lyst til bare at gå i seng. Men så blev jeg stædig og skrev de sidste hilsner færdige.

Et par dage efter blev jeg kontaktet af en af kunderne, som takkede mig for den fine service og ville give de varmeste anbefalinger videre. Så kan man mærke, at de små ting alligevel gør en forskel,” slutter Mads til MigogAalborg.

Du kan besøge MATHstore på Støvring Bytorv 1, 9530 Støvring eller online her.

Del artikel

Andre læser også