Han gør det igen: MATHstore har lavet den vildeste julebutik
4000 julelys, 3000 julekugler, 30 kilo sne, 4 mekaniske juletræer, 300 håndbundne røde sløjfer, et kæmpe juletræ på 3,5 meter, 70 meter gran med lys, 200 slik-julestokke og Danmarks (måske?) største hjemmebyggede peberkagehus …
Nej, vi er ikke i gang med at opliste Gertrud Sands hedeste juledrøm.
Nej, han har såmænd bare gjort det – IGEN!
Der er naturligvis tale om Mads Thorhauge, som er indehaver af den populære herretøjsbutik MATHstore i Støvring, kun 15 minutters kørsel fra Aalborg.
Her er han er kendt (og berygtet) for at starte sine juleudsmyknings-idéer, hvor andres hører op. Og i år har han (imponerende nok) formået at gøre juleudsmykningen endnu vildere!
Fra et “BRAG!” af en fødselsdag til overdådig juleudstilling
Der har ellers været nok at se til for den driftige butiksindehaver, som måske ville få andre til lige at træde lidt på bremsen.
På én uge er der sket nok til at fylde en hel julekalender med den perfekte blanding af drama og forløsning.
For det første har MATHstore holdt 5-års fødselsdag, hvor salget slog alle tidligere rekorder.
Derudover har Mads lanceret sine egne jeans i samarbejde med Gabba, og så skete det utænkelige i løbet af fødselsdagsugen, da en bilist fortolkede “fødselsdag med et brag” lidt for bogstaveligt, da vedkommende bragede ind i facaden på butikken; hvor ingen dog kom noget til.
Sådan så det ud, da MATHstore fik uventede gæster:
Og nå ja – så skulle hele butikken efterfølgende lige gøres juleklar på ganske få dage.
“Jeg har godt nok været hele følelsesregisteret igennem det seneste stykke tid.
Derfor kunne jeg måske godt vælge at drosle lidt ned i år, men jeg kan jo ikke lade vær’. Jeg har vel sovet 20 timer de seneste fire døgn,” fortæller en træt, men meget stolt butiksejer.
Danmarks største peberkagehus?
Den helt store julestjerne i dette års juleudstilling er uden tvivl det kæmpemæssige peberkagehus, der møder en, når man træder ind af døren til den imponerende butik.
“Jeg kom faktisk på idéen sidste år, da alle lige pludselig skulle bare peberkagehuse under lockdown. ‘Det er vores næste tema’, kan jeg bare huske, at jeg tænkte,” siger Mads.
Og når man hedder Mads Thorhauge, så bygger man da bare lige et selv – naturligvis i samarbejde med lokale kræfter som eksempelvis tømrerfirmaet Jakob Krabbe og Mido Skilte.
Derudover har han som altid fået uvurderlig hjælp af familien og så den faste dekoratør i MATHstore, Anne Marie, der har pyntet butikken efter alle kunstens regler – og lidt til.
“Huset vejer næsten et kvart ton, og bare mønsteret på huset har taget 17 timer at håndmale. Jeg synes resultatet taler for sig selv,” siger Mads.
Det her hitter under juletræet i år
Selvom det er en oplevelse i sig selv bare at besøge den vilde juleudsmykkede butik, er der naturligvis også masser af lækre varer at finde i butikken.
I år kan du blandt andet finde de helt særlige julesweaters med lys i, og så er der stadig et begrænset antal af Mads’ egne jeans tilbage.
“Jeg tror, at de helt store hit i år under juletræet bliver de danske brands som eksempelvis Les Deux, Mads Nørgaard, Gabba, Garment Project og Arkk Copenhagen.
Folk vil virkelig gerne bakke op om de danske virksomheder, og så leverer de også bare tøj af rigtig høj kvalitet,” siger Mads.
Peberkagehuset har Mads fyldt med bestsellers inden for advents- og julegaver såsom underbukser, strømper og andre lækre sager.
Når det hele skal pakkes ind, har Mads naturligvis også lige nået at få designet sit helt eget julepapir, som naturligvis passer til udsmykningen på ruderne.
Du finder som altid MATHstore på Støvring Bytorv 1, 9530 Støvring. Her holder man åbent ALLE DAGE til og med den 23. december kl. 18.00.
Du kan også foretage juleindkøbene MATHstore, hvor du senest skal bestille 21 december kl 15:00, hvis pakken skal nå frem med GLS inden juleaften.