Lær af den allerbedste: Stjerne-kok laver Masterclass-event i Aalborg
Er du vild med at lave mad, men drømmer om at kunne virkelig imponere venner og familie?
Så er her en oplagt mulighed for at lære af en af landets allerbedste kokke.
I næste uge afholder Jack Cramer, køkkenchef på Okê og Ruths Hotel en helt unik masterclass for alle med interesse i gastronomi.
Det finder sted næste torsdag d. 27. oktober på Aalborg Street Food, som lægger lokaler til de gourmet mad-kurser som AAL FOOD LAB.
En af landets bedste
Du kan vente en oplevelse udover det sædvanlige, når Jack Cramer giver tips og masser af inspiration.
Jack vil indledningsvist fortælle omkring, hvordan han endte på Ruths Hotel, hvordan en ret i Hongkong for næsten 20 år siden, er blevet hans signatur ret og give et unikt indblik i tilblivelsen af restaurant Okê.
Ruths Hotels gourmet-restaurant med Jack Cramer i spidsen er tippet til at være en af de største favoritter til at hjemtage en Michelin-stjerne, når den første på et tidspunkt kommer til Nordjylland.
Efter en kort fortælling om sit arbejdsliv vil Jack servere smagsprøver af den unikke forårssignaturret Kammusling & ”klorofyl”, inden han i showkøkkenet vil demonstrere hvordan en anden af hans signaturretter “kongekrabbe – Grøn mango – Shichi-mi tōgarash” tilberedes.
Hvad: Masterclass med Jack Kramer
Hvor: Aalborg Streetfood
Hvornår: Torsdag d. 27. oktober kl. 19.00
Pris: 295 kr.
Billetter her
Signaturretten med kongekrabbe blev nomineret til årets fisk & skaldyrsret af Landbrug & Fødevarer, og der uddeles naturligvis også smagsprøver heraf.
Dagens masterclass afsluttes med en demonstration og smagning af Kushiyaki med havtaske & Karl johan, mens Jack fortæller historien om hans tydelige forelskelse i Japan der opstod i Kyoto, og som har inspireret ham meget.
AAL FOOD LAB er et nyetableret koncept med det ene formål at afvikle Masterclasses med landets dygtigste og højst profilerede kokke og madeksperter i Aalborg.
Drømmen er at kunne inspirere så mange til at blive “stjernekokke i eget køkken”, og de vil gøre deres absolut bedste for at afvikle inspirerede Masterclasses hvor alle kan lære fra kokke, der under normale omstændigheder vil være svære at komme i nærheden af.
AAL FOOD LAB skabt i et samarbejde mellem Aalborg Streetfood og FOF Aalborg.