Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Massivt med politi i Aalborg lige nu: Bombetrussel mod Aalborg Tekniske Gymnasium

Af Redaktionen

Opdateret med link til seneste artikel 

Aalborg Hovedbibliotek og Medborgerhuset er nu også afspærret.
Bombeeksperter er gået i gang med at undersøge hele Friis Shoppingcenter.

Læs seneste nyt i den her nye artikel her

Artikel fra 8.15 i morges herunder

Politiet er i øjeblikket massivt tilstede ved Aalborg Tekniske Gymnasium både ved Øster Uttrup Vej, Rørdalsvej og inde omkring Friis Shoppingcenter.

Skolen har afdelinger alle stederne.

Torsdag morgen er der indløbet en bombetrussel mod HTX i Aalborg. HTX i Hobro er også lukket ned, og skolens elever er blevet bedt om at blive hjemme.

Det meddeler Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.

“Det er korrekt,” siger vagthavende til eb.dk

Politiet er netop nu ved at lede efter spor på de afspærrede områder, og ifølge Ole Kristensen er de massivt til stede over alt i byen.

På et pressemøde siger Ole Kristensen, der er politiinspektør ved Nordjyllands Politi

“Vi er igang med at undersøge alle steder, hvor vi har spærret af. Vi leder med hunde og er massivt til stede overalt i byen. Vi gør også alt, hvad vi kan for at spore den mail, som skolen har modtaget med truslen.

Vi arbejder intens på at løse situationen. Vi kan ikke udelukke, at det her er meget alvorligt”.

Ekstra Bladet erfarer, at politiet i første omgang undersøger Friis-centret for mulige bomber, fordi det er her, hvor der er flest personer, som bliver berørt af situationen.

Nordjyllands Politi udsendte 8.30 denne pressemeddelelse;

Nordjyllands Politi har denne morgen den 25. april 2019 modtaget en anmeldelse om en bombetrussel rettet mod TECHCOLLEGE i Aalborg, herunder Aalborg Tekniske Gymnasium.

”På grund af de omstændigheder, truslen er modtaget under, har vi valgt i samråd med skolens ledelse at holde skolens afdelinger lukket indtil videre,” fortæller politiinspektør Ole Kristensen, Nordjyllands Politi.

Politiet er i øjeblikket til stede på flere af skolens adresser.

Ifølge TV 2 Nord har elever fortalt tv-stationen, at de først skulle opholde sig på parkeringspladsen, men nu har politiet bedt dem om at gå væk fra skolens område.

Opdateres

Del artikel

Andre læser også