Kraftig røgudvikling: Massiv udrykning til brand i autoværksted
Opdatering: Beredskabet har fået styr på branden, og den er nu slukket.
Både brandvæsen og politi var tidligere på aftenen massivt til stede på Thistedvej i Nørresundby
Her var der brand i et autoværksted, og der var kraftig røgudvikling på stedet.
Alarmen lød lidt for klokken 19.00, og flere brandbiler og politibiler var kaldt til stedet.
På nuværende tidspunkt er brandårsagen ikke kendt, men ingen personer er meldt tilskadekomne.
Til Nordjyske fortæller Nordjyllands Beredskab, at der stod flammer ud af vinduet. Ilden havde også nået at brede sig til to andre små værksteder, men der kom hurtigt styr på branden.
Branden blev opdaget af forbipasserende, som heldigvis var hurtige til at tilkalde hjælp. Ellers kunne flammerne have bredt sig yderligere, oplyser beredskabet til Nordjyske.