Massiv udrykning: Kvinde reddet ud af brændende lejlighed
Klokken 21.15 meddelte Nordjyllands Beredskab på X, at de var kørt ud til en bygningsbrand på Skolegade i Aalborg.
Både beredskab og politi er massivt til stede i og omkring lejligheden, og to røgdykkere arbejder lige nu inde i lejligheden.

Nordjyllands Politi skriver klokken 21.49:
“95 årig kvinde alvorligt tilskadekommen efter branden. Brandårsag er ukendt, og når brandvæsen er færdig på stedet afspærres stedet mhp. nærmere undersøgelse onsdag. De pårørende er underrettet,” oplyser de på X.