Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Massiv aktivitet i Aalborg: Flere myndigheder går i aktion

282786013_1969687193241620_8161220857827583644_n
Presse-fotos.dk

Torsdag den 4. juni bliver der usædvanligt meget aktivitet på og omkring Rørdalsvej i Aalborg, når flere myndigheder samles til den store beredskabsøvelse Øvelse Tordenskjold.

Bag øvelsen står Nordjyllands Politi, Region Nordjylland, Nordjyllands Beredskab, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, som i fællesskab skal træne håndteringen af større og komplekse hændelser.

Selve øvelsen finder sted fra klokken 12.00 til 16.00, men allerede fra klokken 09.00 vil der være aktivitet i området, når scenarierne gøres klar.

Formålet er at styrke samarbejdet mellem de involverede myndigheder og sikre, at beredskabet fungerer, når mange aktører skal arbejde tæt sammen under pres.

Ingen fare på færde

Indsatsleder ved Nordjyllands Politi, Morten Haack, understreger, at øvelsen skal ses som en vigtig test af det fælles beredskab.

“Disse storskalaøvelser giver os en vigtig mulighed for at afprøve vores fælles beredskab i realistiske scenarier.

Det handler både om at teste vores procedurer og om at sikre, at samarbejdet mellem myndighederne fungerer effektivt, når det virkelig gælder.

Vi forventer synlig aktivitet i området, men det er vigtigt at understrege, at der udelukkende er tale om en øvelse.”

Også hos Beredskabsstyrelsen peger man på værdien i at træne større indsatser, før alvoren opstår.

Chefsergent David Thomsen fremhæver, at øvelser som denne er afgørende for at kunne reagere hurtigt og koordineret ved større hændelser.

Borgere i området kan i løbet af dagen opleve flere udrykningskøretøjer, uniformeret personale samt brug af både lyd- og røgeffekter som en del af øvelsen.

Myndighederne understreger dog, at der ikke er nogen reel fare for beboere eller forbipasserende.

Øvelsen foregår på et lukket område, og derfor forventes trafikken ikke at blive påvirket.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.