Smækfyldt juli: Kom til masser af fede events på Aalborg Streetfood


Holder du sommerferie hjemme i Aalborg i år, behøver du ikke at frygte, at det bliver kedeligt.
Aalborg Streetfood har fyldt kalenderen med masser af fede events, og der er virkelig noget for enhver smag.
Fra Tour de France på storskærm til rosé i lange baner og social dating kan du med garanti finde noget, som interesserer dig.
Der er også den kæmpe fordel ved at deltage i events på Aalborg Streetfood, at du hurtigt og nemt kan få et lækkert måltid mad.
Tour de France på storskærm: Hele juli
Tour-feberen raser, og det gælder bestemt også på Skudehavnsvej 35.
Der er stillet storskærm op i madhallen, så du kan leve dig ind i stemningen i de franske alper.
Helt frem til finalen den 23. juli vil Aalborg Streetfood bringe dig tæt på spændingen fra det berømte cykelløb direkte på deres storskærm.
Uanset om du er en passioneret cykelfan eller bare elsker at nyde en god atmosfære med lækker mad og drikke, er dette arrangement perfekt til dig.
Læs mere om storskærmsarrangementerne her.
PIFT up din sommer: Den 7. juli
Er du klar til en sjov dag under solen med lækker streetfood, kold PIFT øl og fantastisk selskab?
Så sæt kryds i kalenderen fredag den 7.juli, når Aalborg Streetfood laver en kæmpe PIFT havefest.
Festen begynder klokken 16.00. De første 100 gæster mellem klokken 16.00 og 17.00 får gratis kold PIFT på flaske.
Aalborg Streetfood har sørget for forskellige havespil og flere former for underholdning for at sørge for, at du har en uforglemmelig dag.
Læs mere om PIFT eventet her.
Rosé-ugen: Den 10-16. juli
Aalborg Streetfood inviterer til en hel uge fyldt med skønne oplevelser, billige priser på rosé og en unik stemning.
Du kan forvente masser af underholdning herunder sjove havespil, der vil få dig og dine venner til at grine og udfordre hinanden.
Der er selvfølgelig også lækker, frisk sommermad.
Læs mere om Rosé-ugen her.

Social dating: Den 20. juli
Er du træt af at føle dig ensom, eller søger du efter meningsfulde forbindelser? Så er dette arrangement perfekt til dig.
Aalborg Streetfood inviterer dig til en aften fyldt med sjove og spændende muligheder for at møde en række interessante mennesker på en helt ny måde.
Deres event vil blive afholdt i en afslappet og behagelig atmosfære, der fremmer samtaler og forbindelser.
Uanset om du er single, ny i byen eller bare ønsker at udvide dit sociale netværk, er Social Dating et godt sted at starte.
Læs mere om Social Dating her.
Rosé-ugen: Den 24-30. juli
Missede du den første rosé-uge, får du muligheden igen senere i juli.
Her er der også rosé i lange baner til gode priser og lækker mad.
Der stilles igen op til masser af underholdning herunder sjove havespil, der vil få dig og dine venner til at grine og udfordre hinanden.
Læs mere om Rosé-ugen her.