Masser af sol: Sommerligt efterårsvejr rammer Aalborg
Selvom kalenderen siger efterår, så lytter vejrguderne bestemt ikke efter.
Det skriver DMI.
Den kommende uge starter med en noget blandet vejr-mandag, som byder på både sol og regn, og herefter venter en nærmest sommerlig uge, med masser af sol og temperaturer, der mange steder når over 20 grader.
Det sommerlige-efterårsvejr ventes at vare ved, i hvert fald til og med næste weekend.
Sådan bliver vejret i dag
Selvom vi får flot vejr i næste uge, så kan vi i dag, søndag, se frem til en skyet dag og måske et lille dryp fra oven.
Ud på dagen går der sprækker i skydækket og solen vil efterhånden titte frem flere steder.
Temperaturen vil her ligge på 14 til 17 grader, og vind er det ikke meget af, mest fra sydlig eller skiftende retninger.