Masser af sjov: Farvelaboratorium, skattejagt og familiehygge på Kunsten i efterårsferien


Efterårsferie er højsæson for spændende oplevelser på landets mange museer, hvor man er i læ for det lunefulde efterårsvejr.
Et af Aalborgs helt store trækplastre er Kunsten, der har skruet helt op for sjove og kreative aktiviteter for hele familien i næste uge.
Kunsten inviterer nemlig hele familien indenfor i kunstnerne Tal R og Mamma Anderssons farverige univers.
“I vores farvelaboratorium leger vi selv med pigmenter og pastelfarver. og vi blander primærfarverne blå, gul og rød, så vi får vores helt egen farve,” fortæller de.
Det helt geniale er, at de fleste tilbud i Kunsten Kreativitarium er gratis, når entréen til museet først er betalt. Og børn og unge under 18 år betaler aldrig entré. (Bemærk dog at skattejagten koster 50 kr. pr. familie)
Hvis man køber et klubkort til Kunsten til 445 kr. kan to voksne og børn få fri adgang til Kunsten (Og Utzon Center) i et helt år – og tilmed få en række fordele. Læs om det her.
Det kan du bl.a. opleve i efterårsferien på Kunsten
- Kunst-Lab med kunstnere – Kl. 11.00-16.00
- Skab dit eget form-kunstværk
- Skattejagt – Kl. 10.30-12.30
- Naturens mønstre i Alrummet
- Elastikmaleri
- Kunstkuffert
- Kunstjagt
- Film for de mindste i auditoriet – Kl. 10.00-14.00
- Lækre børneretter i Brasserie Kunsten
Skattejagt På Kunsten og lækkerier i Brasseriet
Ferien byder også på en sjov skattejagt, der fører jer rundt på resten af museet. Opdag spændende kunstværker med en kunstkuffert, og skab selv elastikmalerier og kunstværker med magnetfigurer.
Hvis I trænger til at hvile jeres farverige og inspirationsfulde hjerne, kan I finde ro i naturens mønstre i Alrummet og hygge med lækkerier i Brasseriet.
På Brasserie Kunsten kan du fuldende din kunstoplevelse med mad af den bedste kvalitet i hyggelige rammer i museets åbningstider.

Restauranten har netop ansat en stærk gastronomisk duo i form af Thomas Mathiesen som ny køkkenchef, mens Cæcilie Dolleris bliver souschef.
Thomas Mathiesen kommer fra en stilling som køkkenchef ved Kaffe Fair og har tidligere arbejdet både på Hotel d’Angleterre, Comwell Rebild Bakker og har stået for Grilleriet hos Weber.
Cæcilie Dolleris er ny souschef og konditor. Hun har tidligere arbejdet på Søllerød Kro og Musikkens Hus, og du kender måske hendes kager fra Cakes by Cici. Cæcilie har endda vundet DM i chokolade.
Hvad: Efterårsferie på Kunsten
Hvornår: 15-23 oktober
Læs meget mere her