ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Masser af julehygge: Disse julemarkeder kan du besøge i weekenden

Af Aske Bisgaard Pedersen
Arkivfoto
Arkivfoto

Julen er travl, når hjemmet skal pyntes, småkagerne bages og julegaverne købes. Derfor er det vigtigt også at tage tid til at slappe af og gøre plads til at lukke julehyggen ind.

Hvilken bedre måde er der at gøre det end at besøge nogle af de prægtige julemarkeder?

Derfor har vi lavet en oversigt over de julemarkeder, du kan besøge i denne weekend.

Aalborg Julemarked på Gammeltorv

Igen i år byder det storslåede julemarked på Gammeltorv på en masse julestemning i midtbyen.

Det populære julemarked danner rammerne for gåture gennem det ældgamle torv, der byder på alt fra mødet med julemanden, vafler, pariserhjul, juletræer og selvfølgelig den helt rigtige julestemning.

Der er en masse lækre boder, hvor man kan mæske sig i churros, flæskestegsburger, en kæmpe hotdog og meget mere.

Du kan læse mere om årets julemarked på Gammeltorv her.

Børglum Kloster

Denne weekend er sidste chance for at komme på det magiske julemarked i de skønne rammer.

I 2011 var Børglum Kloster kulisse for det års julekalender, Ludvig og Julemanden.

Det må næsten være ingrediens nok i sig selv for at kunne danne rammerne om et vaskeægte julemarked bag de oldgamle mure.

Igen i år har familien i klosteret åbnet dørene op til deres private julepyntede stuer, hvor der er garanteret unik julestemning.

Den komplette guide: Julemarkeder i Aalborg og Nordjylland
Foto: Børglum Kloster Facebook side

Der er i år skruet ekstra op for julestemningen med hyggeligt nisseorkester i gården sammen med en masse forskellige boder med kunst, håndværk, og delikatesser.

Har man ikke fået nok af al den lækre julemad, er det med at snige sig ind i caféen, der i juleweekenderne serverer lækre retter med alt, man kan forvente af et traditionelt julebord .

Julemarkedet har haft åbent alle fredage, lørdage og søndage siden fredag d. 18. november og frem til og med denne weekend med sidste dag på søndag d. 11. december.

Læs mere om julemarkedet og åbningstider her.

Skulpturparken Blokhus

Oplev magien og den mest eventyrlige stemning, du kan forestille dig. Skulpturparken i Blokhus har igen i år åbnet op for 20.000 kvadratmeter Magisk Jul med to millioner funklende julelys.

I år byder programmet dog på et “Nordens flotteste lyd- & lysshow” og hyggelige juleboder, dejlig julemad, julelækkerier og meget andet.

Der er garanti for en magisk oplevelse for hele familien.

skulpturparken blokhus - jul lysshow
Fra: Kulturhuset Blokhus’ hjemmeside

Parken er pyntet efter alle kunstens juleregler med imponerende dekorationer.

Man kan hilse på julenanden i sin kane, en af Europas længste lystunnel, 17,5 meter højt juletræ, guldkareter og en hel masse andet.

Skulpturparkens Magisk Jul er allerede i fuld gang og har åbent alle ugens dage kl. 15-21 helt frem til og med december måned (på nær 24/12, 25/12 og 31/12).

Juleboderne byder på julepynt, brugskunst, specialiteter, gløgg, æbleskiver og meget mere.

Boderne holder åbent i tidsrummet fra kl. 15-20. Lyd- og lysshow kan opleves alle åbningsdage kl. 16, 17, 18, 19 og 20.

Læs mere om julemarkedet i Blokhus her.

Voergaard Slot

Voergaard Slot nær Dronninglund har tidligere fået titlen som Danmarks smukkeste herregård. 

Det smukke renæssanceslot har i årevis åbnet sine store døre for årets gæster, og for mange er det en selvfølge at skulle besøge det smukke sted, inden det kan blive rigtig jul. Og i år varer julen på Voergaard ekstra længe – men det er ved at være sidste udkald!

DR udstiller blandt andet om børne-tv gennem tiden med en fantastisk udstilling i den gamle ridehal, hvor både børn og vokse kan få et glædeligt gensyn med kendte skikkelse igennem tiden.

Derudover vil der være et klassisk julemarked, hvor man kan finde alskens lækkerier til hele familien.

Voergaard Slot
Fra: Voergaard Slots hjemmeside

Der er mange spændende aktivteter, hvor man bl.a. kan aflevere sin ønskeseddel til Julemanden og møde nissebørn.

Voergaard har åbent for julehygge fra fredag d. 25. november og frem til søndag d. 18/12.

Julemarked på havnen i Nørresundby

I år er der for første gang et julemarked på havnen i Nørresundby på Havnegade 15 i den sorte pavillon bagved SuperBrugsen.

Det finder sted på søndag d. 11. december, hvor der vil være gratis adgang for alle, og Aalborg Futsal vil sælge gløgg, æbleskiver samt lodder til amerikansk lotteri med gevinster fra de mange stande på markedet.

Blandt standene på julemarkedet kan man finde øl og mjød, blomsterdekorationer, smykker, tøk, boliginteriør, håndlavede bonzai-træer, keramik, alskens julelækkerier og en masse andet.

Se mere om julemarkedet på solsiden på Facebook-begivenheden her.

Del artikel