Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Masser af guld til Aalborg: Unge talenter strålede ved DM i Skills

Foto: Lasse Skov
Foto: Lasse Skov

Der var både klapsalver, jubel og store smil, da medaljerne i sidste uge blev fordelt ved DM i Skills 2026 i Hjørring. 

Og særligt Aalborg-området havde god grund til at fejre overrækkelsen: Hele otte guldmedaljer gik nemlig til Aalborg-skolernes elever.

Næsten 300 unge fra hele landet deltog i mesterskabet, hvor 48 forskellige fag var repræsenteret – fra frisører og konditorer til industriteknikere og mediegrafikere. 

Over tre intense dage kæmpede de unge talenter om at blive de bedste inden for netop deres fag.

Ved den store afslutningsceremoni blev Danmarks dygtigste unge faglærte hyldet, og her markerede Aalborg sig.

Især Techcollege leverede en stærk indsats med hele 22 deltagende elever – og fem af dem kunne tage hjem som danmarksmestre.

Guldvinderne fra Techcollege var frisør Olivia Turculeanu, grafisk tekniker Mathias Bladt Kondrup, industritekniker Casper Andersen og kosmetiker Marie Louise Skjærlund Egetoft og Mediegrafiker Sascha Annabell Bendix Hornecker/Viral Film ApS

Også fra AMU Nordjylland blev der hentet guld.

Her kunne anlægsgartnerne Kristian Øvstegård Christensen og Karen Hjortbak samt bygningsstruktørerne Jacob Drustrup Christensen og Lukas Bøgh Worup stille sig øverst på podiet.

Endelig var der også guld til SOSU Nord, hvor Caroline Kammer Olesen fra Frederikshavn Kommune sikrede sig førstepladsen.

Du kan se Aalborg-vinderne her:

DM i Skills er Danmarksmesterskabet for elever på erhvervsuddannelserne og har til formål at sætte fokus på faglighed, håndværk og de mange karrieremuligheder inden for erhvervsuddannelserne.

Få uger før konkurrencen, mødtes MigogAalborg med Olivia, der sammen med sin klassekammerat og meddeltager, Josefine, har trænet op i et halvt år. Den artikel kan du læse her: 

Nu kan de otte vindere se frem til at blive hyldet – også af borgmesteren, hvis traditionen fortsætter. 

Normalt plejer borgmesteren nemlig at invitere de aalborgensiske skolers vindere forbi til skulderklap og håndtryk.

Næste år skal deltagerne fra Aalborg-skolerne køre lidt længere for at være med.

Her afholdes DM i Skills nemlig i Vejle den 7.-10. april 2027.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.