Massegrav, cigarer og vikinger: Populære rundvisninger er tilbage på Aalborg Historiske Museum

Nogle gange behøver man ikke rejse langt for at finde spændende historier, nogle gange er de at finde lige i vores egen baghave – eller rettere lige ved Budolfi Plads.
På Aalborg Historiske Museum, som ligger lige overfor Skagen Fiskerestaurant, kan du nemlig opleve byens historie fra den spæde begyndelse omkring år 800 og frem til i dag, og nu er der mulighed for at komme med på rundvisninger i udstillingerne.
Disse udstillinger kan du opleve
Lørdag 5. februar er der fokus på industritiden i Aalborg og de store fabrikker som cigarfabrikken C.W. Obel, Spritten og værftet på rundvisningen: Aalborg i industritiden. Men du får også historien om de mindre aalborgensiske virksomheder, som producerede alt lige fra is og margarine til clips og fuglebure.

Det var ikke uden grund, at Aalborg var kendt som byen med de rygende skorstene og en af Danmarks helt store industribyer.
De gammeldags produktionsformer var samtidig et slidsomt arbejde, der krævede masser af billig og ufaglært arbejdskraft, og det gav grobund for fagbevægelsen og en kamp for bedre arbejdsvilkår.
Køb billet her
Og netop kamp og oprør er temaet for rundvisningen 12. februar, Oprør i Nordjylland. Her fortælles om nordjyske oprør – lige fra sang foran Naziborgen i Nørresundby til Skipper Clements bondeoprør under borgerkrigen Grevens Fejde i 1534.
Sidstnævnte oprør var særdeles blodigt, og på museet er der udstillet dele af den massegrav, der blev fundet midt i Aalborg få et par år siden.
Køb billet her

Endelig er Nordeuropas største gravplads fra yngre jernalder og vikingetid kun et stenkast fra Aalborg, nærmere bestemt ved Lindholm Høje i Nørresundby. Her er der godt 700 grave fra perioden 400-1000 e.Kr.
Søndag 6. februar har du mulighed for at komme med på rundvisningen Vikingerne ved Lindholm Høje, hvor du får historien om gravpladsen og beboerne i den jernalder- og vikingelandsby, som lå ved højen.
Rundvisningen foregår både ude på højen blandt gravene og i udstillingen på selve museet.

Lindholm Høje gravplads
Foto: © Lars Horn / Baghuset.
Dato: 15.10.20
Så er du vild med vikinger, så kan du booke billet til rundvisningen her.