Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyuddannede kommer hurtigt i job: Bliv klogere på uddannelsen til Åbent Hus på MARTEC

Af Stine Kjølby Christensen

Mens mange brancher rammes hårdt af arbejdsløshed, så er sagen en anden for de kommende maskinmestre.

Lige nu er arbejdsløsheden nede på bare 2 %, hvilket betyder fuld beskæftigelse for de nyuddannede.

Det maritime uddannelsescenter MARTEC i Frederikshavn er hvert år med til at uddanne 50-60 nye maskinmestre med et alsidigt og givende voksenliv samt  jobsikkerhed, høj løn og internationale karrieremuligheder til lands og til vands.

Uddannelsen kommer til Aalborg

Status lige nu er dog, at nordjyske virksomheder har svært ved at rekruttere nok maskinmestre i Nordjylland; som konsekvens af dette har MARTEC fået godkendt åbningen af endnu en uddannelsesstation … denne gang i Nordjyllands hovedstad.

Der bliver plads til 32 studerende på værkstedsskolen i Aalborg, der er trinbrættet til selve maskinmesteruddannelsen. Det betyder, at de unge i og omkring Aalborg har mulighed for at blive nær deres bopæl, imens de læser første del af uddannelsen.

“Der er fortsat meget stor efterspørgsel på maskinmestre, som ansættes til at varetage flere og flere funktioner på arbejdsmarkedet, i takt med at virksomhederne får øjnene op for maskinmesterens brede kompetenceprofil. Der er simpelthen brug for flere maskinmestre i regionen,” siger MARTECs direktør, Pia Ankerstjerne.

Nyuddannede kommer hurtigt i job: Bliv klogere på uddannelsen til Åbent Hus på MARTEC

Kravet for optagelse på Værkstedsskolen er, at du skal have en studenterbaggrund.

I løbet af uddannelsen lærer du om de håndværksmæssige aspekter ved maskinmesteruddannelsen, og efter tre semestre er man klar til det teoretiske forløb.

Den rette blanding af teori og praksis

Laura Skødt og Kristoffer Skall er begge elever på Værkstedsskolen.

Foruden at være adskilt af deres køn kommer de to også med vidt forskellige baggrunde i rygsækken.

Laura kommer fra en HF i Thisted og fik siden arbejde på en vinduesfabrik, hvor en del af jobbet var at arbejde med store maskiner.

“Det skete ofte, at maskinerne gik i stykker, og så måtte vi kontakte forskellige smede til at reparere dem. Der tænkte jeg tit på, at man da måtte kunne lære at fixe det selv,” fortæller Laura, der nu har været elev på Værkstedsskolen siden august.

“Jeg har altid vidst, at jeg skulle være et sted, hvor der hele tiden skete noget, og man kunne få lov at have hands on. Uddannelsen er dog ret fint fordelt mellem det praktiske og boglige, så vi både bruger tid i værkstedet, hvor vi lærer at fræse og svejse – men også om motorlære, hvor vi har meget teori.”

Nyuddannede kommer hurtigt i job: Bliv klogere på uddannelsen til Åbent Hus på MARTEC

På de senere teoretiske semestre på maskinmesteruddannelsen får de studerende mulighed for at vælge, om de vil specialisere sig mod en karriere på land eller til vand.

Laura er oprindeligt fra en nordjysk fiskerby og har derfor brusende bølger i årene.

“Der mangler rigtig meget arbejdskraft til havs, og så er uddannelsen strikket sådan sammen, at hvis du vælger sølinjen, så har du stadig mulighed for at få arbejde på land senere – men det gælder ikke den anden vej,” forklarer Laura.

Kristoffer Skall kommer fra en naturvidenskabelig HTX-linje og har altid haft interesse for at udvikle ting og forstå teknikken i at få et stort system til at hænge sammen.

Vil udvikle Danmark mod en grønnere fremtid

Med uddannelsen på MARTEC satser han på at kunne få et job inden for energi og være med til at udvikle Danmark mod en grønnere fremtid.

“Maskinmesteruddannelsen er simpelthen så bred, men lige nu kunne jeg godt tænke mig at komme til at arbejde med vindmøller eller på et kraft- eller varmeværk,” fortæller Kristoffer.

“Men alle vores lærere siger også nu, at vi slet ikke kan vide, hvad vi kommer til at arbejde med. Hvis man tager en maskinmesteruddannelse, får du så bred en vifte af viden, der kan få én hvor som helst hen – inden for rimelighedens grænser selvfølgelig.”

Nyuddannede kommer hurtigt i job: Bliv klogere på uddannelsen til Åbent Hus på MARTEC

Og Kristoffer har allerede gjort sig tanker om fremtiden.

“Personligt regner jeg med at skulle arbejde på land eller måske på en boreplatform – men det er netop så fedt, at man kan være ét sted og ende et helt andet.

Der var én af vores lærere, der havde været ude at sejle, og senere kom tilbage på land for at tegne et stort el/vand-system i et nyt indkøbscenter. Man låser sig altså ikke fast i noget, og det er fedt!” slutter Kristoffer.

Vil du vide mere?

Ønsker du at blive endnu klogere på maskinmesteruddannelsen, inviterer MARTEC til Åbent Hus d. 23. maj på Hånbækvej 54 i Frederikshavn.

Tilmeld dig Åbent Hus her og vær med i konkurrencen om en Marshall Stanmore Bluetooth højtaler.

Udover at se skolen og opleve alle deres faciliteter, kan du møde studerende, undervisere og vejledere på uddannelserne:

  • Maskinmester
  • Skibsmaskinist
  • Adgangskursus
  • HF-Søfart
  • Sætte-, Kyst- eller Fiskeskipper
  • Den Grundlæggende Maritime Uddannelse, Skibsassistent på land
  • Den Grundlæggende Maritime Uddannelse, Skibsassistent på Skoleskibet DANMARK
  • Befaren Skibsassistent

Læs mere her.

Del artikel

Andre læser også