Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Magisk sceneshow i vente: Så vild bliver Martin Jensen-koncerten i AKKC

Af Emil Kjær Jørgensen
PR-foto
PR-foto

Det var en kæmpe succes, da DJ og producer Martin Jensen i april lavede Danmarks største onlinekoncert fra AKKC’s 35 meter høje scenetårn.

Men Martin Jensen kan bare ikke få nok af Nordens Paris.

Hans energiske live DJ-performancekoncerter skabt under koncertkoncept, Me My Self Live rammer Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) lørdag den 27. november, og koncerten i Aalborg er en af kun to koncerter i Danmark i efteråret.

Først til mølle: Spar 100 kr på billetten med MigogAalborg

MigogAalborg har helt eksklusivt fået lov til at give en rabat på hele 100 kr. på billetten til alle medlemmer af ClubAalborg, så du kan komme til den vildeste koncert for bare 280 kr.

Der er kun et begrænset antal billetter til salg til denne særpris, og tilbuddet udløber d. 11. november.

ClubAalborg er vores fordelsklub, hvor du fra 25 kr. om måneden får eksklusive fordele til blandt andet flere af byens bedste spisesteder, shopping, wellness & beauty og oplevelser. Du finde din rabat til koncerten lige her.

Det kan du forvente dig af koncerten

MigogAalborg har taget en snak med Martin Jensen, der glæder sig helt enormt til igen at underholde det nordjyske publikum:

Martin Jensen, kan du sætte et par ord på den oplevelse, som du havde, da du holdt koncert i Aalborg i 35 meters højde?

“Det var fuldstændig sindssygt. Jeg blev kontaktet af AKKC og så sad vi og snakkede lidt frem og tilbage. Jeg vidste godt, at det ville blive en sindssygt svær opgave at lave noget, der er fedt oppe på et tag i 35 meters højde, for jeg skulle også lige have et produktionsselskab til at gå ind at sige: ”Jamen, lad os da hænge 15 tons udstyr op i 35 meters højde, på et tag, og så lave et fyrværkerishow bagved, hvor vi bliver nødt til at spærre hele parken af ift. sikkerhedsmæssige grunde”.

Det var måske lidt vildt. Men så spurgte jeg, om han mente det seriøst, og så sagde han, ”Ja, jeg mener det seriøst”. Og så sagde jeg ”Fint.” Så satte jeg mig ned, og lavede en tegning over, hvad jeg tænkte det kunne være, og så ringede jeg til ham dagen efter, ”Jeg tænker det er sådan noget ala det her, vi laver”.

Han bare på fra start og sagde: ”Ja! Det er det vi gør!” Derfra gik det faktisk super hurtigt. Da det endelig blev skudt i gang, var det et kæmpe sus igennem min krop, bare at stå deroppe og kigge på solnedgangen over Aalborg der bare stod i den smukkeste orange guld himmel, se Aalborg lufthavn, vende mig rundt og så se hele Aalborg bag ved mig… Det var super fantastisk!”

Hvordan vil du overgå dét, når du besøger Aalborg igen?

“Jeg har aldrig nogensinde gået så meget op i en koncert som jeg gør ved denne. Det bliver vildere, det bliver større og hvert enkelt lille detalje er der blevet kigget på. Hele showet er ét stort koncept som jeg i flere år har gået og gjort klar.

Scenen bliver bygget specielt op, så det ikke kun er mig og en DJ pult, men et helt visuelt univers jeg byder folk ind i. Det er virkelig ikke noget man vil misse og billetterne ryger væk, så jeg glæder mig til at vise hvad det helt præcist er når folk kommer til showet.

I forhold til hvordan det vil overgå Me, Myself, Online ovenpå AKKC, så når det er at man kan stå indenfor og få energien fra 3000 mennesker bliver det bare et helt andet show energimæssigt, og så er der væsentlig mere Martin Jensen-musik der bliver spillet, fordi at det decideret er en Martin Jensen koncert.

Så det glæder jeg mig også ekstremt meget til. Der er rigtig mange numre, som jeg aldrig har spillet før i mit set, som jeg kommer til at spille i de sets her.”

Hvad kan vi forvente af showet?

“Først og fremmest, det er en kæmpe produktion. Altså KÆMPE produktion! Jeg fik faktisk et opkald fra direktøren fra produktionsselskabet hvor han sagde:

”Er du fuldstændig bindegal? Hvad skal du med alt det her udstyr? Skulle du ikke spille AKKC? Du skal jo ikke spille Parken?” Og til det svarede jeg så, ”Nej, men altsååå. Skal man gøre det, så skal man gøre det ordentligt!”

Jeg har lavet en helt speciel scenografi – der er et kæmpe træ på scenen, der bliver projektering og det vildeste lasershow, der bliver programmeret. Jeg har hyret en af de bedste lysdesignere ind fra Belgien. Jeg har en af de bedste visual/animations teams, dem der laver al content til skærmene på Tomorrowland.

Derudover har jeg det absolut bedste med, der findes inden for pyroteknik. Alting er bare blevet taget til et andet niveau. Der findes ikke et bedre team eller folk til at afvikle det her show, så det bliver den fedeste koncert nogensinde.

Q: Du spiller kun de her koncerter i København og Aalborg. Hvorfor er vi heldigt udvalgt?

“Grunden til at jeg valgte Aalborg er, at jeg faktisk har spillet her en del gange. Også helt tilbage til karnevallet før folk overhovedet kendte til mig.

Aalborg har altid været et fedt sted. Det er jo lidt hovedstaden for EDM i Norden. Vi skal holde to koncerter, og jeg ville gerne holde en i Jylland.

Så overvejede jeg, om vi skulle holde koncerten nede ved Aarhus, tæt på min hjemby, eller vælge Aalborg, der egentlig var med til at give mig chancen ift. at holde Me, Myself, Online. Og det valg var sgu nemt nok for mig: ”Vi tager Aalborg!”.

Og i den sammenhæng vil jeg også gerne takke AKKC. De har bare været så super cool omkring alting og nemme at arbejde med. Og så er der jo det, at det simpelthen bare altid er en fornøjelse at være i Aalborg, om det er for et show eller bare besøg.”

Vil du opleve Martin Jensen og hans “Me, myself, Live”-koncert, så finder du billetinfo lige her.

Link til ClubAalborg med 100 kr. rabat lige her.

Del artikel

Andre læser også