Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Markerer særlig dag: Jagerfly iklædt Dannebrog overflyver Aalborg i morgen

Af Michael Qureshi

Elsker du den vilde lyd af et jagerfly, som flyver tæt på land, så kan du godt glæde dig.

I morgen drager to jagerfly fra Flyvevåbnet nemlig på en tur rundt i hele Danmark. Det ene jagerfly er det såkaldte Dannebrogsfly iklædt de danske rød-hvide farver.

Et af de to jagerfly sender live fra flyet hele vejen rundt i landet, så man kan følge med på bl.a. Facebook.

Flagdag for Danmarks udsendte

Årsagen er ganske særlig. I morgen lørdag d. 5. september er det Flagdag for Danmarks udsendte.

Det markerer man blandt andet med de  to F-16, der flyver Danmark rundt.

Ruten er planlagt sådan, at flyene er ved Kastellet i København kl 1300(+/- 5.min), hvor der er ceremoni og kransenedlæggelse ved Monumentet for Danmarks internationale indsats efter 1948.

Her står også navnene på de faldne soldater skrevet. Overflyvningen er Flyvevåbnet- og Forsvarets måde at vise respekt for de faldne og deres efterladte.

Markerer særlig dag: Jagerfly iklædt Dannebrog overflyver Aalborg i morgen
Planlagte rute lørdag d. 5. september

Flyver over Aalborg ca. 13.40

Turen til og fra Kastellet er planlagt, så den går over flest muligt garnisonsbyer og større byer, hvor der er mange veteraner.

Fra København går turen nemlig over vandet direkte med kurs mod Frederikshavn, og derfra sydpå hen over Aalborg.

Man forventer at flyve ind over Aalborg ca. klokken 13.40. Det kræver dog, at vind og vejr spiller efter planen. Men det gode er jo så, at man kan følge med Live, hvor de to jagerfly befinder sig.

Det ene fly har et kamera monteret og sender live undervejs. Følg med i turen her den 5. september kl 1215-1418.

Flyene kan også følges med callsign “FLAGDAG” på diverse flighttrackere.

Du kan følge med på Facebook her

Del artikel

Andre læser også