Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Loppefund, planter og hjemmestrik: Kom til markedsdag på Egholm

Af Ane Johanne Damgaard
Fotograf: Carsten Lundager
Fotograf: Carsten Lundager

Sensommeren kalder på oplevelser i det fri.

Vi skal suge den sidste dunst af sommer til os, og er der egentlig en bedre måde at gøre det på end med et visit til Egholm?

Hvis du så også kan kombinere det med et marked med alt godt fra det lokale øliv, så er der vist ikke et øje tørt.

Så derfor er det heldigt, at du er inviteret til markedsdag på Aalborgs nærmeste ø: Egholm.

Regnmildgaard på Egholm inviterer til markedsdag, hvor de forventer, at der vil være alt fra nips, retro loppefund, legetøj, voksen- og børnetøj, strik, hjemmelavet marmelade og grønt fra både væksthus og have.

Arrangørerne inviterer nemlig øens beboere til at medbringe al deres guld fra gemmerne, så du som besøgende kan få fingrene i alt, hvad Egholm har at byde på.

Det foregår lørdag den 17. august fra kl. 10-17.

Besøg fra det lokale bryghus

Derudover kommer Egholm Bryghus på besøg, mens der bliver tændt op i grillen.

Der vil også både være kaffe, cookies og andre lækre sager.

“Vi håber, at I har lyst til at dele dagen med os! Medbring godt humør, så sørger vi for resten,” skriver arrangørerne.

Hvis du forelsker dig i noget, som du ikke kan leve uden, på markedsdagen, så foregår betaling via MobilePay.

Du kan læse mere her.

Hvad: Markedsdag på Regnmildgaard
Hvor:
Regnmildgaard, Egholm 17
Hvornår:
Lørdag den 17. august fra kl. 10-17

Del artikel

Andre læser også