Mark Wood overlevede leverkræft: Nu lever han i frygt for corona
Siden corona-virussens start i Danmark er vi blevet fortalt vidt og bredt om, hvorfor det er så vigtigt, at vi undgår smittespredningen.
I starten var de flestes umiddelbare reaktion “Jamen er det ikke bare en almindelig influenza?” eller “Overdriver de ikke lidt?”
Siden er vi heldigvis blevet meget klogere, og selvom de fleste af os nok skal overleve, hvis vi skulle at blive smittet med en omgang COVID-19, så findes der desværre udsatte risikogrupper, der ikke nødvendigvis er lige så heldige.
Og hvem er de så?
Regeringen har ved flere lejligheder løftet pegefingeren og bedt dem, der stadig begiver sig ud på fyldte gader og stræder, om at tænke sig om en ekstra gang, holde afstand fra andre – og allerhelst: Blive hjemme.
Mange har allerede valgt at gøre sidstnævne. Heriblandt dem, der befinder sig i en såkaldt risikogruppe.
Én af dem er Mark Wood.
Udadtil er Mark en flot, sund og rask mand i sin bedste alder, der lever en helt normal tilværelse som universitetsstuderende, crossfitter og kæreste til Erika.
Desværre er virkeligheden en anden, og faktisk er Mark én af dem, som vi skal sende en ekstra tanke, når vi vasker hænder, holder afstand til hinanden og generelt respekterer regeringens anbefalinger.
Følger vi ikke rådene, kan det nemlig få livsfarlige konsekvenser for én som ham.
Ramt af leverkræft
I maj 2018 ændrede Marks liv sig for altid, da han ud af det blå, og som bare 27-årig, blev med diagnosticeret med leverkræft i stadie 3.
På trods af at Mark var stærkere end nogensinde og netop havde slået sin PR i dødløft med 375 kilo, havde han den seneste tid gået med bekymringer for sit helbred.
Han havde i en længere periode været småsyg med feber, opkast og halsbrand, og det var også begyndt at gøre ondt i maven.
“Jeg kunne mærke en bule under mine ribben, hvilket jeg syntes, var meget mærkeligt,” fortæller Mark.
En dag blev feberen så høj, at Mark besluttede at tage til sin egen læge, der straks sendte ham videre til hospitalet.
Herefter var beskeden klar: Han havde leverkræft. Og det var slemt.
Mulighederne for behandling var stort set ikke-eksisterende: Tumoren var for stor.
Den eneste mulighed for ham ville være en levertransplantation. Men ventetiden drejede sig om måneder, og det var ikke tid, som Mark havde, sagde lægen.
For Mark var der ikke noget andet valg: Han måtte bevare troen på, at det ikke var slut. Han ønskede ikke, at Erika skulle efterlades, eller at hans forældre skulle miste deres barn.
Derfor klyngede han sig optimistisk til håbet om, at en levertransplantation var mulig.
En ny chance
Ikke længe efter – nærmere bestemt juli 2018 – skete der et mirakel.
Mark fik det opkald, som ingen havde regnet med: De havde fundet en lever til ham.
Herefter gik det stærkt med at komme på operationsbordet, og næste dag slog Mark øjenene op til beskeden om, at alt var forløbet planmæssigt – og at tumoren, der havde været på størrelse med en håndbold, nu var væk.
Mark havde fået en ny og kræftfri lever, der forhåbentlig skulle forlænge hans levetid med mange, mange år.
Selvom Mark fik reddet sit liv, så startede der nu nye bekymringer: For det at få indopereret en ny lever er selvfølgelig ikke uden komplikationer.
Kan ikke bekæmpe virussen
Mark kunne nu i stedet risikere, at hans krop ville udstøde den nye lever, og det har også betydning for hans liv i dag, knap to år senere.
“Eftersom jeg har fået en transplantation, betyder det, at jeg skal tage immunforsvarsnedsættende medicin resten af mit liv.
Medicinen gør, at jeg ikke afstøder min lever – men samtidigt betyder det også, at jeg i virkeligheden intet immunforsvar har,” forklarer Mark til MigogAalborg.
“Hvis jeg fanger virussen, som andre raske mennesker med et godt immunforsvar kan klare, så kan jeg ikke bekæmpe den.
Derfor er det meget farligt for mig at blive smittet.”
Siden corona-epidemien startede, har Mark og Erikas hverdag igen ændret sig markant.
De sover nu i hvert sit rum, og Mark er isoleret i deres fælles lejlighed hele tiden. Det betyder også, at der i øjeblikket hverken er kys, kram eller anden fysisk kontakt imellem parret.
Mark har selvfølgelig været i kontakt med sine læger, der råder ham til at være påpasselig og ikke omgås nogen.
“Andre virusser kan også være farlige for mig, men det særlige ved corona-virussen er, at den smitter så hurtigt,” siger Mark.
Vi skal passe på hinanden
Normalt er Mark en meget aktiv og social person, som til dagligt læser en kandidat på Aalborg Universitet.
I dag skrives alle opgaver hjemmefra, og træningen foregår alene i lejligheden.
“Jeg må nøjes med at se mine kammerater over telefonen og computeren,” fortæller Mark, der trods de forfærdelige omstændigheder stadig er ved godt mod.
Han håber dog, at der for både ham og mange andre snart er lys forude, så han ikke længere skal bruge alle sine vågne timer på (igen) at frygte for sit liv.
“Min bøn til danskerne er, at de tager det her meget alvorligt og retter sig ind efter Mette Frederiksens anvisninger. Vi skal passe på hinanden!” siger han og fortsætter:
“Bare fordi at man er rask og ikke udviser symptomer på virussen, skal man huske på, at man sagtens kan være smittebærer alligevel.
Jeg appellerer derfor til, at folk så vidt muligt holder sig indendøre, så vi kan få stoppet smitten hurtigere og derefter komme tilbage til en normal hverdag igen.”
Du kan læse mere om, hvordan du passer på dig selv og andre lige her.
