Den SKAL smages: Isbutik lancerer marcipanbrød-is i Aalborg

I sidste uge kunne vi fortælle om, at isbutikken Guf & Kugler er gået julebims.
De har blandt andet lavet en kanel-is samt en marcipangris-is.
Nu har Paradis Is i Aalborg så kampen op og præsenteret marcipanbrød-isen.
Det er ikke mange, der undgår at blive lækkersulten, når man tænker på det gode gamle marcipanbrød med det skønne choko-overtræk og den cremede marcipan indeni.
Paradis Is har eksperimenteret med at bringe marcipanbrød smagen over is et isformat, og nu har de fået den i disken.
“Vi har den hele weekenden og tre uger frem. Men det er kun i vores butik i Aalborg Storcenter i City Syd,” fortæller Michael Salomonsen, indehaver af de tre Paradis Is-butikker i Aalborg, til MigogAalborg.
Har også risalamande-is i disken
Han tilføjer;
“Vi elsker at eksperimentere og udvikle nye varianter. Det er noget, kunderne synes er spændende at smage på. Vores Marcipanbrød er marcipan-is med marcipansauce blandet med sprøde lækre chokoladestykker,” forklarer han.
Paradis Is i Aalborg har også en anden lækker nyhed i disken helt frem til den 23. december. Deres risalamande-is er absolut også værd at prøvesmage.
Frisk is rørt med risengrød, drysset med mandelsplitter og toppet med italiensk Amarena kirsebærsauce fra Fabbri.