Skarp pris: Ny Aalborg-restaurant lancerer særligt påske-tilbud
Har du endnu ikke været en tur forbi Aalborgs nye lækre restaurant Mapak, så har du i den grad en oplevelse tilgode.
I efteråret åbnede Mapak op på lokationen Ved Stranden 9 i midtbyen, og siden har man tilpasset menukortet, så det spiller maksimalt.
Mapak, som i øvrigt udtales som madpakke på ægte nordjysk, har især specialiseret sig i deres bud på klassisk smørrebrød med et moderne twist.
Men Mapak er mere end blot en smørrebrøds- og frokostrestaurant.
Til aften har de også et udsøgt menukort i hyggelige omgivelser, og det har aalborgenserne virkelig taget til sig.
Helt særligt påsketilbud fra 295 kr.
Nu fejrer man så, at påsken nærmer sig, og det gør man med et helt særligt påsketilbud.
Rigtig mange har gode intentioner om at holde påskefrokost med de nærmeste venner eller familie, men har endnu ikke fået planlagt det helt store.
Derfor gør Mapak det nu helt simpelt for dem, der endnu ikke har lagt sig fast på en påskefrokost eller menuen til den.
For de lancerer et skarpt påsketilbud, hvor man kan få en lækker menu på restauranten fra kun 295 kr. per person.
Menuen kan både nydes i restauranten og købes som take away til de som ønsker at holde påskefrokosten i hjemmets hyggelige rammer.
Påskemenuen i restauranten kan købes d. 6., 7. og 8. april og indeholder en lækker menu som består to stk. smørrebrød (i afstemt størrelse), samt hovedretter og dessert.
Kan også købes som Takeaway
Det er ligeledes muligt at købe menuen som take away.
Der bliver lavet udlevering af take away kasser Skærtorsdag d. 6. april i tidsrummet kl 10.30 – 12.30 og igen lørdag d. 8. april mellem kl 10.30 – 12.30.
Skulle man afholde sin påskefrokost eksempelvis fredag eller søndag kan påskekassen sagtens stilles på køl og anvendes dagen efter.
Råvarerne kommer adskilt og skal varmes/samles. Guide medfølger.
Her er prisen så 295 kr. per person, hvis man vælger at tage menuen med hjem som påskefrokost.
Der kan bestilles påskefrokost via www.ma-pak.dk Her kan du booke i restauranten og via take away booking hvis menuen ønskes som take away.
Se menuen herunder
Vælg selv to stk smørrebrød:
- Sprødstegt fiskefilet med håndpillede rejer, smilende æg, marineret agurk og dild.
- Rørt hønsesalat med stegt bacon og svampe, syltede stikkelsbær og karse.
- Marineret sild med syltede perleløg, karse og æggesalat.
Hovedretter:
- Glaseret lammeculotte med sprød pommes fondant, stuvet persillerod og lammesky med timian.
- Mørbradbøffer af glad gris m. brunede løg, flødesauce og hjemmesyltede asier
Dessert:
- Mørk chokolademousse med marengs, rabarberkompot og knas på ristede nødder.
I familie med toprestauranter
Mapak er en del af restaurant-gruppen, der også har Applaus, Nam, SMAEK, Dejavu, Roxana og Menendez under sig.
Så det er høj kvalitet på maden, og man håber, at mange i Aalborg vil prøve deres bud på en lækker påskefrokost.
“Hvis man ikke kan overskue at stå med det store påskebord derhjemme, så har man muligheden for at booke bord hos os og tilbringe nogle gode timer i restauranten sammen med venner og familie.
Vi synes selv, at man får rigtig meget mad for pengene i vores særlige påsketilbud,” siger Mads Hyllested, som er medindehaver af Mapak.
Han fortsætter;
“Vi har også gjort det simpelt som eksempelvis med vores nytårsmenuer fra Applaus og Nam at selv hente menuen og tilberede det derhjemme hurtigt og let.
På den måde behøver man ikke at stresse over det store indkøb før påske,” forklarer Mads Hyllested.