Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mange muligheder i Aalborg: Nyd efterårets friske luft i naturen

Af Michael Qureshi

Selvom Aalborg er Danmarks blandt Danmarks fire største byer, så er der rig mulighed for at opleve skøn natur. Området omkring byen byder nemlig på fantastiske aktiviteter i det fri.

Få inspiration til, hvilke udendørsaktiviteter du kan dyrke i og omkring Aalborg.

Mountainbikeruter

Brænd en god portion energi af, samtidig med at du nyder smukke terræner.

Aalborg Kommune har i samarbejde med lokale cykelklubber anlagt fire mountainbikeruter, der ligger i Hammer Bakker, Kongshøj Skov, Poulstrup Sø og Lundby Bakker.

Ruterne har forskellige længder og varierer i sværhedsgrad, så hvis du ikke har prøvet kræfter med moutainbiking før, kan du sagtens give dig i kast med det.

Du kan eventuelt tage en prøvetur sammen med en klub i lokalområdet.

Vandre- og cykelruter

Området omkring Aalborg byder også på spændende vandre- og cykelruter.

På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du downloade foldere med ruter i nærliggende skov- og naturområder.

Så træk i det praktiske tøj og begiv dig ud på en af ruterne, som varierer i længde.

Terrænet er med stor sandsynlighed fugtigt, og det er derfor vigtigt at sørge for, at især dit fodtøj er egnet til turen.

Hvis du ikke allerede har et par gode vandresko, er det en fordel at investere i det.

Der findes mange modeller, som kan bruges til både gå-, løbe- og vandreture og derfor er en god alt i en-løsning til natur- og friluftselskere.

Shelters

Hvis der er brug for et afbræk fra hverdagen, kan du endda snuppe en overnatning i det fri.

I området omkring Aalborg er der flere steder opført sheltere, som frit kan benyttes til at overnatte i.

Pladserne benyttes efter først til mølle-princippet, så de kan ikke bookes på forhånd. Derfor kan det være en god ide at medbringe sit eget telt, i tilfælde af at der er optaget.

Hvis du planlægger at kombinere overnatningen med en lang vandretur, er det en fordel at medbringe et så lille telt som muligt, så du ikke skal slæbe på mere end højest nødvendigt.

Naturliv nær byen

Aalborg byder altså på et væld af friluftsmuligheder, som du ikke behøver at rejse ret langt for at opleve.

Uanset om du har en hel dag eller kun et par timer, kan du med garanti finde en aktivitet der imødekommer din tidsramme.

Så slut den stillesiddende arbejdsdag af med en god portion frisk luft – det vil både dit hoved og dit helbred takke dig for.

Særligt nu hvor vi går en mørkere og koldere tid i møde.

Del artikel

Andre læser også