Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mange flere ansøgninger i år: Flere vil studere på Aalborg Universitet

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Da ansøgningsfristen til de videregående uddannelsers kvote 1 udløb søndag 5. juli, havde Aalborg Universitet modtaget 15.798 ansøgninger.

Det er 1.066 flere ansøgninger end sidste år, svarende til en stigning på 7 procent. Antallet af 1. prioritetsansøgninger er vokset med 4,5 procent, og den generelle stigning i antallet af ansøgere fordeler sig over en bred række af uddannelser.

Voksende interesse for STEM-fag

Prorektor for uddannelse på AAU Inger Askehave glæder sig over, at så mange unge har valgt AAU, og at interessen for ingeniørfagene og de øvrige STEM-uddannelser (science, technology, engineering og mathematics) vokser.

Antallet af ansøgere til STEM-uddannelserne er på AAU steget med 10,1 procent. Det er en stigning, der er højere end landsgennemsnittet på 8 procent.

“På AAU er vi meget optagede af at uddanne vores studerende til fremtidens arbejdsmarked.

Stigningen i antallet af ansøgere til disse fag viser, at universitet har formået at udvikle sin portefølje af uddannelser i takt med samfundets behov og de studerendes interesser,” siger prorektor Inger Askehave.

Ny uddannelse hitter

Interessen for universitetets nye uddannelse i software i København er markant. 235 har søgt om optagelse, hvoraf 46 har haft uddannelsen som 1. prioritet. I alt bliver der udbudt 30 pladser.

Også de samfundsvidenskabelige fag oplever en voksende interesse. Erhvervsøkonomi (HA) oplever en eksplosiv stigning. Uddannelsen har i året fået 977 ansøgninger, hvilket svarer til en stigning på 47 procent i forhold til året før.

Antallet af 1. prioritetsansøgere ligger på 423 og dermed steget 43,9 procent.

“Det er en god start for AAU’s nye business school, som åbner den 1. september. Vi oplever fra erhvervslivet en stor efterspørgsel på vores studerendes kompetencer, derfor er ansøgernes store interesse meget glædelig,” siger prorektor Inger Askehave.

Fokus på løsningen af samfundets store udfordringer

Stigningen i antallet af ansøgere til de videregående uddannelser kan ses i lyset af et forår, hvor corona-pandemien har sat tydelige aftryk på verden.

Krisen understreger ifølge Inger Askehave vigtigheden af, at vi i Danmark har stærke vidensinstitutioner, som igennem forskning, uddannelse og samarbejder kan gøre os i stand løse nogle af de store udfordringer, vi som samfund står over for.

“Det er en del af AAU’s DNA at skabe viden for verden. Det kan være af teknisk karakter, men også den humanistiske og samfundsfaglige viden er nødvendig, hvis vi skal skabe en mere bæredygtig udvikling,” tilføjer hun.

Tirsdag den 28. juli får alle ansøgere besked, om de får tilbudt studieplads på Aalborg Universitet.

De 10 mest søgte uddannelser på AAU

 

Medicin

1. prioritetsansøgninger: 463

Ansøgninger i alt: 1.994

Psykologi

1. prioritetsansøgninger: 357

Ansøgninger i alt: 1.199

Erhvervsøkonomi HA

1. prioritetsansøgninger: 423

Ansøgninger i alt: 977

Jura

1. prioritetsansøgninger: 250

Ansøgninger i alt: 896

Socialrådgiver

1. prioritetsansøgninger: 270

Ansøgninger i alt: 602

Kommunikation og digitale medier (Kbh)

1. prioritetsansøgninger: 119

Ansøgninger i alt: 510

Sociologi

1. prioritetsansøgninger: 115

Ansøgninger i alt: 478

Erhvervsjura (HA Jur)

1. prioritetsansøgninger: 89

Ansøgninger i alt: 434

Kommunikation og digitale medier (Aalborg)

1. prioritetsansøgninger: 127

Ansøgninger i alt: 373

Arkitektur og design

1. prioritetsansøgninger: 184

Ansøgninger i alt: 349

Aalborg Sushi Festival er tilbage

Prøv 22 stykker fra nyåbnede Yummi for 115 kr. eller gourmetmenuen fra Karma Sushi på 20 stk. for 210 kr. Se alle steder der er med og deres menuer lige her

Mange flere ansøgninger i år: Flere vil studere på Aalborg Universitet

 

Del artikel

Andre læser også