Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mandemesse, Sankt Hans og vild løbefest: Her er din weekend i Aalborg

Af Redaktionen

Gear, Gejl og Gadgets

På lørdag kan man igen opleve de tre G’er til 3G Mandemessen, hvor man kan opleve alt fra spidsen af et jetjager, Escape Rooms, soft gun område, helikopter-flyvning, flotte vintagebiler, live wrestling-shows, rodeotyr, Harley Davidsons, brætspil og selvfølgelig masser af smagsprøver af alt lige fra insekter til lækkert gin.

De har fået lov til at udstille på Aalborg Street Food og i Limfjordsværftet, så messen dækker et kæmpe område, når det hele går løs nu på lørdag klokken 14.

Derudover har man også valgt at lave en kæmpe pub-quiz i år, hvor der er præmier for langt over 10.000 kr.

Der er gratis entré, og alle der besøger 3G Messen har også gratis adgang til Det Maritime Oplevelses Center.

Læs meget mere om mandemessen lige her.

Mandemesse, Sankt Hans og vild løbefest: Her er din weekend i Aalborg

5 km løb i kæmpe luftmadrasser

I weekenden kan man opleve verdens største løbefest på oppustelig bane.

Gung-HO kommer nemlig til Aalborg endnu en gang, hvor man på lørdag blandt andet kan opleve verdens største luftmadras:

12 meter bred, 32 meter lang og 5 meter høj. I alt dækker den 378 kvartmeter og 1.890 kubikmeter.

Løbet adskiller sig fra andre fun-runs på grund af de store forhindringer.

En vigtig detalje er også, at man ikke nødvendigvis behøver at have en perfekt kondition for at deltage. Ingen bliver målt i tid – det er fun run for alle. Man kommer til at hoppe, springe, kravle og løbe på de 5 km.

Det handler om at have en fest og udfordre sig selv på en sjov måde. Udfordre sine venner og grine af dem når de vælter rundt i de oppustelige giganter.

Både voksne og børn kan være med til løbet. Arrangørerne anbefaler dog at børn, er minimum otte år gamle. Alle børn under 12 år skal løbe sammen med en voksen.

Oplev charmetrolden Ruben Søltoft

Hans udtryksfulde gummifjæs har i kombination med det vilde kropssprog fået anmeldere til at sammenligne ham med den amerikanske stjernekomiker Jim Carrey; og ligesom verdensstjernen, er der også næsten altid garanti for et godt grin, når først Ruben folder sig ud.

Mandemesse, Sankt Hans og vild løbefest: Her er din weekend i Aalborg

Hans krøllede og charmerende humor er blevet en decideret landeplage, og han er da også superaktuel med både sit one-man show Ting Fra Min Mund og som hovedrolleindehaver i Terkel – The Motherfårking Musical.


I weekenden er turen altså kommet til Eventpladsen i Fårup, hvor Ruben vil fremføre sine største talenter under trækronerne.

Weekendens Sankt Hans Fester

Midsommeren fejres med nogle hyggelige arrangementer rundt omkring i Aalborg, hvor der gøres noget ud af at skabe nogle gode rammer for bålfesten på søndag.

Musikkens Hus
Aftenen starter i koncertsalen, hvor Ida Corr sætter tonen i samspil med to nordjyske pigekor. Herefter går turen ud på pladsen foran, hvor et endnu ikke offentliggjort navn vil spille, mens snobrødene bages med udsigt til bål på fjorden.

Aalborg Zoo
Hvis man vil være sikker på en god og stemningfuld aften for både store og små, så er arrangementet i Aalborg Zoo en sikker vinder og igen i år tændes der bål på savannen, hvor Julie Bertelsen står for årets båltale.

I aftenens anledning, vil  voksne købe billetter til halvpris, det vil sige fra kl. 16 kan komme ind for 90 kr., mens børn koster 60. Du kan altså sagtens kombinere bålfesten med et par underholdende runder i haven.

Mandemesse, Sankt Hans og vild løbefest: Her er din weekend i Aalborg

Lindholm Høje
Vil du være omgivet af ældgammel historie, imens du nyder en stolt tradition fra fordums tid, så skal turen gå til Lindholm Høje. Der vil være mulighed for at  du kan dykke ned i både vikingetid og oldtid indenfor på Lindholm Høje Museet, hvor der er fri entré fra kl. 17.

Du vil også kunne nyde en smuk sommeraften i selskab med kammerkoret Coro Misto.

Mølleparken
Endnu en genganger på sankthansbålet, er når Lions Club indbyder til en hyggelig Sankt Hans aften i hele Aalborgs Møllepark, hvor du på plænen ved skulpturen Noahs Ark, kan nyde en aften med picnic, underholdning og (selvfølgelig) – et bål.

Her vil A Minor Blues Band står endnu engang for swingende blues.

Østre Anlæg
I Østre Anlæg har man valgt at fejre midsommeren med et hyggelig børneloppemarked, der starter fra kl. 16. Der vil desuden være mulighed for ansigtsmaling, hoppepude og snobrød.

Kl. 18 holder Skt. Markus Kirke Åbent Tårn, hvor alle er velkomne til at nyde udsigten.

Margrethekirken
I tæt samarbejde med Blårævene og FDF er det en glæde at byde hjertelig velkommen til en hyggelig Sankt Hans fest med snobrød, pandekager og popcorn i skovbrynet bag Margrethekirken.

Events

21/6 – 23/6 Cirkus Trapez – Yakari og lille torden, Lindholm Parken 

21/6 – 23/6 Træskulptur Festival, Skulpturparken Blokhus kl. 11.00

22/6 – 23/6 Show med Ruben Søltoft, Fårup Sommerland kl. 13.00

22/6 Gung-HO, Racing Arena Aalborg kl. 09.00

22/6 3G Mandemessen, Aalborg Street Food og Limfjordsværftet kl. 14.00

22/6 Möet Grand Day, Stygge kl. 19.00

23/6 Sankt Hans i Blokhus kl. 20.00

23/6 Sankt Hans i Aalborg Zoo kl. 17.30

23/6 Sankt Hans i Mølleparken kl. 18.00

23/6 Sankt Hans på Musikkens Plads, Musikkens Hus kl. 19.00

23/6 Sankt Hans i Østre Anlæg kl. 20.00

23/6 Sankt Hans ved Magrethekirken kl. 20.00

23/6 Sankt Hans i Lindholm Høje kl. 20.30

Musik

21/6 – 22/6 Harbour:Candy, Aalborg Havnefront kl. 15.00

For Børnefamilier

22/6 DGI MTB Børneløb, Kongshøj kl. 10.00

Del artikel

Andre læser også