Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Forsøgte at stikke af: Mand med kæmpekniv anholdt i midtbyen i nat

Design-uden-navn-2023-01-30T145141.242-1024x614
Arkivfoto. Presse-fotos.dk

Selvom juleferien så småt er begyndt, og folk rejser tværs gennem landet for at komme hjem til familien, så er det ikke alle, der har taget helt fri – og gudskelov for det.

Nordjyllands Politi var nemlig godt i gang med arbejdet i løbet af natten, hvor en håndfuld berusede personer har fyldt detentionen i Aalborg godt op.

Men også en ung 20-årig mand fik pludselig politiets opmærksomhed.

“Crocodile Dundee-størrelse”

Natten til søndag havde politet i forvejen en patrulje forbi Nytorv, da en ung mand løber fra stedet.

Det vækker naturligvis betjentenes opmærksomhed, og de sætter derfor efter ham. Da de fanger ham, giver det hurtigt mening, hvorfor han satte i løb. Det fortæller Thomas Ottesen, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Nordjyske.

“Han var i besiddelse af en temmelig stor kniv i machetestørrelse – eller måske snarere Crocodile Dundee-størrelse. Så den var jo klart ulovlig.

Og da betjentene visiterede ham, fandt de små poser med euforiserende stoffer, som betjentene vurderede var med videresalg for øje. Så den 20-årige blev anholdt, og vi har ham siddende her på politigården” siger vagtchefen til mediet.

Ifølge Thomas Ottesen er den 20-årige kendt af politiet for lignende kriminalitet, så det bliver vurderet af juristerne i løbet af søndag formiddag, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Den sidste håndfuld af godt berusede personer i detentionen får lov til at blive, indtil de har sovet rusen helt ud og igen kan klare sig selv.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.