Massiv udrykning ved ved havnefronten: Mand forsøgte at svømme over Limfjorden

Torsdag omkring 12.40 var havnefronten pludselig fyldt med både helikopter, både, politibiler, brandbiler og beredskab.
MigogAalborg havde en fotograf i nærheden, der observerede hvordan der var masser af aktivitet – både til lands, vands og i luften.


Vi har forgæves forsøgt at få fat i vagtchefen hos Nordjyllands Politi, men til Nordjyske udtaler han, at årsagen til den store udrykning var en mand, der forsøgte at svømme over Limfjorden.
“Vi har samlet en mand op ude midt i fjorden ud for havnebadet. Han er i live, men noget forkommen. Han er blevet hentet af en ambulance og bliver kørt på Aalborg Universitetshospital, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi, til Nordjyske.


Det er endnu uvist hvorfor han forsøgte at svømme over fjorden.