Spærret i flere timer: Mand anholdt på Kastetvej for muligt overfald
Har du været omkring Kastetvej tidligt i morges, lagde du måske mærke til, at området omkring Vestby-station var spærret.
Klokken 05.28 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om råberi ved stationen, og ved 6.00 tiden var de fremme for at undersøge sagen med hundepatruljer og indsatsleder.
En af patruljerne fandt den pågældende kvinde, der var involveret.
“Vi træffer kvinden, som manden har grebet fat i, og hun har et godt signalement. Dog er hun er noget påvirket af af alkohol, og derfor bliver sagen behandlet som en “Worst Case Scenario”.
Samtidig var vi nødt til at spærre vejen, da vi skulle have udfundet et sted, hvor episoden skulle være foregået,” forklarer vagtchef Lau Larsen hos Nordjyllands Politi til TV2 Nord.
Manden blev efterfølgende anholdt, og afspærringen blev løftet klokken 08.40.
MigogAalborg har ringet til politiets vagtchef, der bekræfter historien.
Sagen skal nu undersøges nærmere.