Han er bare noget helt særligt: Malte Ebert stjal alle hjerter i Aalborg med sit nye show

Min rejse med Malte Ebert begyndte en vinterdag i 2017.

Her gæstede han i februar Skråen i Aalborg, og jeg var sendt afsted som anmelder. Nu skulle jeg se, hvad dette Gulddreng-fænomen egentlig kunne.

Læs også: Guldmedalje til Gulddreng: Han lagde Skråen ned

Hvad der præcist skete under den koncert, er jeg stadig i tvivl om – men en fan var født.

Siden den dag har jeg fulgt Malte gennem hvert kapitel i hans karriere – fra de vilde koncerter med Gulddreng, hvor vi skålede i Belvedere til forfesten, til hans massive afskedskoncert i Royal Arena – og videre til det intime og sårbare øjeblik som sig selv på Lille Vega.

Min opfattelse har været, at det har gået op og ned i Malte-land, og at de mellemliggende år har været brugt på at finde sin egen kerne – og forhåbentlig noget, den brede dansker også kunne lytte til i radioen.

Og det må siges at være lykkedes nu.

Et folkeeje

I går oplevede jeg ham igen, da han besøgte Aalborg med sit show Gennemsnitsdansker i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Hallen var fyldt med mennesker fra alle generationer, og hver eneste virkede til at have en forbindelse til ham.

Det er klart, at han har formået at blive folkeeje – en kunstner, der både kan favne det fælles og samtidig bevare sin personlige charme og autenticitet.

Hans sange – fra EM-sangene til hyldesten til dronningen – binder os sammen, og i Gennemsnitsdansker viser han, hvorfor han kan samle folk fra hele landet.

Modsat Gulddreng, hvor intet kunne blive stort nok, tager Malte Ebert fat på noget, vi sjældent taler om: Det helt almindelige, de små fællestræk og de historier, vi bærer på – men sjældent deler.

I showet tager han os med tilbage til sin barndom i Vejle, hvor hans vennegruppe, som har været med ham siden da, stadig er en del af hans rejse – og endda nu også hans band, Savsmuld.

De er ikke bare musikere på scenen; de er en del af historien, et bindeled, der gør, at Malte kan stå solidt i sin fortid, mens han udforsker nye sider af sig selv.

Med humor og musikalitet giver de os et nyt syn på “det almindelige”.

Sjove anekdoter og fantastisk musik

Showet rummer alt fra sjove anekdoter til rørende fortællinger om det at være dansker, og med sin charme og selvironi rammer han gennemsnitsdanskeren lige i hjertet.

Malte virker at have fundet et sted, hvor han er tryg ved sin egen identitet, og det giver showet det helt rette fundament.

Han leger med sit gamle Gulddreng-image og giver os et glimt af den karakter, vi først lærte at kende – og det skaber en dejlig nostalgisk følelse for os, der har været med fra starten – og minder én om, hvorfor man blev fan i første omgang.

For det var fordi, Gulddreng var mystisk, sjov og ekspert i at skabe catchy sange. Og det er Malte Ebert stadig (og altid).

Han tager en personlig afstand til sit privatliv, men bringer samtidig elementer fra sin barndom ind i showet – for eksempel hans vennegruppe, der ikke længere sidder i Vejle og drømmer om de store scener.

Nu er de faktisk med.

Og de er ikke bare musikere på scenen, men en del af historien – et anker, der gør, at Malte kan udforske sine nye sider uden at miste forbindelsen til sin fortid.

Gennemsnitsdansker er en hyldest til det almindelige, men med Maltes sans for det dybt menneskelige bliver det alt andet end gennemsnitligt.

Malte Ebert har gennemgået en kunstnerisk og personlig transformation, der gør ham til en sjælden slags entertainer.

Han er et menneske, der synger for mennesker, og med Gennemsnitsdansker har han skabt et show, der føles som et stort kram til hele salen – og en følelse af at være fælles om noget.

Jeg ser frem til at følge ham til næste stop på hans rejse, uanset hvilken form han tager – for det handler ikke længere om, om han er Gulddreng eller Malte – men om at være en kunstner, der har noget på hjerte og ikke er bange for at dele det med os.