Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billetter revet væk: Nu er Malte Ebert klar med ekstra-show i Aalborg

Af Michael Qureshi

Malte Ebert har gjort det, som meget få andre i Danmark har formået.

Han har formået at stryge til tops som en af landets hotteste musikere med to forskellige personligheder.

Gulddreng væltede landet, og kan det stadig, når der er fodboldslutrunder.

Men Malte Ebert er nu blandt Danmarks mest populære artister, hvilket han cementerede i 2022.

Her optrådte han blandt andet til Dronning Margrethes fødselsdag med hittet skrevet til dronningen “Må jeg kalde dem for du?”.

Han skrev også titelsangen til DRs giga-hit af en julekalender “Julehjerternes Hemmelighed”.

Nu er der ikke længe til, at Malte Ebert gæster Aalborg.

Udsolgte shows i hele landet

Multikunsteren kommer i Musikkens Hus med sit “Mellem Himmel og Jord” show, som stort set har udsolgte sale i hele Danmark.

Første show onsdag d. 19. april blev også lynhurtigt udsolgt i Aalborg, og derfor har Malte Ebert nu lanceret et ekstra koncert-show fredag d. 21. april.

“Jeg glæder mig helt vildt til at komme til Aalborg, hvor der altid er god stemning, og jeg føler stor opbakning fra byen, hver eneste gang jeg er i Dobbelt A,” siger Malte Ebert til MigogAalborg.

Han glæder sig til at spille alle sine store hits blandet ind i et slags underholdende talkshow.

Billetter revet væk: Nu er Malte Ebert klar med ekstra-show i Aalborg

Der er både musik, sjov og ballade i selve aftenen.

Med sig medbringer Malte Ebert en flok nøje udvalgte venner, og aftenens emner tæller alt lige fra feminisme, livet på landevejen, fodboldkultur, glimmer og guld til kærlighed, kongeligt mod og storhedsvanvid.

Ikke en tradionel koncert-oplevelse

Koncerterne bliver – hvis man ser bort fra hans udsolgte Gulddreng-koncert i Royal Arena – de hidtil største indendørs koncerter for den 28-årige sanger fra Vejle.

“Vi bringer jo noget uforudsigelighed ind i showet.

Det er ikke en koncert, som man forventer, at den er. Men jeg tør godt at love, at det bliver sjovt og et festfyrværkeri,” lyder det fra Malte Ebert.

Lige nu kan du på MigogAalborgs Facebook-side vinde 2 billetter til ekstra-koncerten fredag d. 21 april.

Du kan også selv sikre, at du har billetter til ekstra-showet lige her, før der er udsolgt.

Del artikel

Andre læser også