Se de vilde billeder: Magisk nordlys over Aalborg i nat

Nordlys er et af naturens smukkeste fænomener, og de seneste par år har fænomenet flere gange kunne opleves over himlen i Aalborg og Nordjylland.
Fredag aften og nat skete det igen.
Mogens Hammershøj drog ud i den kolde forårsnat for at forevige smukke billeder med Aalborg Portland og Nordjyllandsværket i baggrunden.
Nyd de flotte billeder her:
Fotos: Mogens Hammershøj
Selvom nordlys normalt hører de nordligste egne til, var forholdene fredag så gunstige, at det også kunne opleves i Nordjylland. Flere steder i landet blev der meldt om synlige grønne og lilla nuancer – især i de sene aftentimer.
Derfor kunne man opleve det
Forklaringen skal findes hele vejen ude i rummet.
Fredag ramte en såkaldt CME (soludbrud) Jorden – en sky af ladede partikler fra solen. Det udløste en geomagnetisk storm i kategori G2, som er kraftig nok til at skubbe nordlyset længere sydpå end normalt.
Samtidig ramte det næsten perfekt timing:
- Vi er tæt på jævndøgn, hvor Jordens magnetfelt er ekstra “åbent” for solens partikler
- Der var perioder med klart vejr i Jylland
- Og aktiviteten kom i bølger hen over aftenen (såkaldte “substorms”)
Alt det tilsammen gav altså en sjælden mulighed for at spotte nordlys – også i Aalborg.
Kommer det igen?
Hvis du ikke nåede at få det med: bare rolig.
Selvom aktiviteten er faldet igen, forventes der stadig mindre geomagnetisk aktivitet de kommende dage – dog på et lavere niveau.
Det betyder, at chancen i aften er lille – men ikke helt nul.
Har du selv taget billeder af nordlyset over Aalborg? Så send dem til os på info@migogaalborg.dk


