Magisk julestemning midt i byen: Rådhuset åbner dørene til julehygge
Når julelysene tændes over Gammeltorv, og duften af gløgg breder sig i midtbyen, forvandles Aalborgs gamle rådhus til et sandt juleeventyr.
Fra 28. november til 21. december inviterer Aalborg Dameroklub alle aalborgensere indenfor til Jul på Rådhuset – en tradition fyldt med nostalgi, hygge og ægte juleånd.
Oplev de julepyntede lokaler
Det historiske rådhus på Gammeltorv står hvert år pyntet til op over begge ører, og igen i år kan du gratis gå på opdagelse i de stemningsfulde lokaler.
Her summer det af julestemning, og mange kigger forbi for at mærke roen og tage en pause fra det travle juleræs.
Gløgg, kakao og æbleskiver i den lille café
Midt i alt det smukke julepynt kan du slå dig ned i rådhusets hyggelige café, hvor frivillige fra Dameroklubben står klar med varm gløgg, kakao, saftevand og friskbagte æbleskiver – alt sammen til yderst fornuftige priser.
Det er et oplagt sted at tage børnene med ind i varmen, holde en pause fra gaveindkøbene eller nyde en stille stund i hjertet af byen.
Gratis adgang – og åbent hver dag
Jul på Rådhuset holder åbent fra mandag til fredag kl. 13-18 og lørdag-søndag kl. 12-18.
Uanset om du leder efter lidt ekstra julehygge, en god kop gløgg eller bare et sted at trække vejret midt i byens travlhed, er Rådhuset det perfekte stop.
Læs også: Flæskesteg, glühwein og bubble waffle: Vi har testet fem ting på årets julemarked