Stjerner fra hele landet: Kom til magisk Drag-fest i Aalborg
Trænger du til en aften, hvor der er skruet maks op for glamour, glitter og underholdning?
Så sæt kryds i kalenderen til “en magisk aften uden skam”, når drag-stjerner fra hele Danmark kommer til Aalborg.
Kendt fra talentprogram er vært
Aalborg Drag Fest løber af stablen den 29. april hos Aalborg Streetfood.
I spidsen for festlighederne er Mizz Privileze som aftenens vært, der som drag queen med sit karakteristiske moustache i 2019 tog Danmark har talent med storm, hvor det endte med den eftertragtede ‘golden buzzer’ og en finaleplads.
Derudover vil der være et eksklusivt line up med drag queens og kings, en rapper og en burlesque-performer, der byder inden for til spektakulær fest – og der vil i løbet af aftenen være ekstra overraskelser.
Dørene åbner kl. 19, hvor man blandt andet kan slå et smut forbi en fotovæg og pynte sig ved glitter-stationen, inden showstart kl. 20.
Når showet er slut kl. 22.30 vil der meet and greet med mulighed for at hilse på de optrædende artister.
Aftenen sluttes af med skamløs dansefest med dj kombineret med ekstraoptrædener indtil midnat.
Billetter koster 225 kr., og de kan købes lige her.