Mæglerhuset udvider: Se hvor de nu åbner

Mæglerhuset fyldte tre år i februar, og sidste år fordoblede de deres salg. Det hårde arbejde betaler sig, da væksten fortsætter, og Mæglerhuset har fået vokseværk.
På bare tre år er virksomheden vækstet fra to til elleve medarbejdere fordelt på snart tre afdelinger. Det gælder Nørresundby og Dronninglund, men nu åbner Mæglerhuset en ny forretning i Jammerbugt Kommune.
Mæglerhuset åbner den 3. butik på 3 år
Der er tale om den største by i Jammerbugt Kommune og på samme tid en by, som er i gevaldig udvikling – nemlig Aabybro. Byen ligger blot et kvarters kørsel fra Aalborgs pulserende byliv.
Den nye butik slår dørene op d. 1. august på adressen Aabybro Centret 4C, 9440 Aabybro.
Aabybro er for alvor en by i udvikling. Der bliver blandt andet udstykket grunde og bygget som aldrig før i området. Samtidig har Aabybro fået en ny skole, DGI-huset, og der er store planer for Aabybro centret.
“Vi ser et stort potentiale i Aabybro og oplandsbyerne her omkring. Det skyldes, at det er et område, hvor boligmarkedet er i stor udvikling,” fortæller Mads Sørensen, som er en af indehaverne af Mæglerhuset.
Det der startede med en butik i Nørresundby og makkerparret Mads Sørensen og Thomas Skifter Andersen, er nu blevet til snart tre butikker. Sidenhen er Simon Rye også blevet indehaver af Mæglerhuset.
“Selvom vi ikke kan løfte sløret for alle de nye ansigter i den kommende forretning ved Mæglerhuset, kan vi røbe, at det bliver medarbejdere med et meget stort lokalkendskab. Til oktober tæller vi 12 ildsjæle, der hver dag arbejder for at give vores sælgere en god oplevelse,” forklarer Thomas Skifter Andersen.
Simon Rye, som er nyeste skud på stammen af indehaverne, supplerer:
“Det er en naturlig udvikling for at stå endnu stærkere nord for fjorden. Her dækker vi et større område og opretholder samme serviceniveau. Samtidig tror vi på, at det kommer til at give en god synergi mellem de tre butikker.”
Samme koncept og serviceniveau
Hos Mæglerhuset bliver konceptet ikke ændret, selvom de åbner en forretning længere nordvest på. Mads, Thomas og Simon vil medbringe det nuværende koncept til Aabybro, og sikre at det bliver den samme gode service, som i dag kommer til udtryk ved en kundetilfredshed på 9,8 ud af 10 ifølge statistikkerne fra Boligsiden.dk
“Konceptet i Aabybro bliver akkurat, som vores kunder kender det. Fokus vil stadig være et højt serviceniveau, nordjysk handlekraft og et ønske om at gøre tingene anderledes, da vi har erfaret, at det resulterer i tilfredse kunder.
Da vi er en uafhængig mægler, har vi nogle andre muligheder og kan handle hurtigt – vi kan gå det ekstra skridt for kunden for at få boligen solgt,” fortæller Mads Sørensen
Indehaverne har løbende haft stort fokus på at samle et stærkt team, der kan varetage alle dagligdagens udfordringer. Med en fuldtidsansat til at varetage markedsføring af boligerne med fokus på online markedsføring, samt et stærkt team af lokale mæglere, er der mulighed for at differentiere sig og servicere kunderne på bedste vis.
“Vi har et stort ønske om at skabe ambassadører, der anbefaler Mæglerhuset til venner og bekendte, når boligen skal sælges. En god anbefaling er den største hjælp vi kan få. Derfor er det afgørende, at vi er tilgængelige for kunderne, ” forklarer Simon Rye
For Mæglerhuset er strategien fastlagt, og de glæder sig til at hjælpe potentielle kunder i Aabybro og de omkringliggende oplandsbyer.
“En klar strategi samt en effektiv og omfattende markedsføringspakke er afgørende, så vi hele tiden formår at markedsføre boligerne på bedst mulige måde. Vi glæder os rigtig meget til at åbne den nye forretning,” slutter Thomas Skifter Andersen.
Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig
MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige
Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg
INFO:
På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.
Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.