Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lokal ejendomsmægler: Sådan påvirker Corona boligmarkedet

Af Redaktionen

Spørger du en ejendomsmægler, hvordan det går på boligmarkedet, er der groft sagt kun et rigtigt svar;

Boligmarkedet kører med 200 km/t, og der er rygende travlt.

I ejendomsmæglerbranchen er man gode til at finde de positive historier, men MigogAalborg har bedt en af byens lokale ejendomsmæglere – Mæglerhuset – om en ufiltreret udlægning af, hvor man står nu – efter godt en måned med Corona som en stor del af hverdagen.

Færre nye boliger til salg efter Covid-19

Mæglerhuset fortæller, at de oplever et fald i boliger til salg i deres markedsområde.

Normalt kribler det ved boligejerne for at sætte til salg i foråret.

Ved Mæglerhuset er udbuddet af nye boliger til salg noget lavere på nuværende tidpunkt sammenlignet med de seneste år.

Det er i øvrigt en generel tendens i Aalborg Kommune ifølge Boligsiden.

De officielle tal viser, at udbuddet af nye boliger til salg er lavere i marts måned i år sammenlignet med marts 2019:

  • 177 ejerlejligheder i 2019 vs. 91 ejerlejligheder i marts 2020
  • 224 villaer i 2019 vs. 179 villaer i 2020

For boligsælgerne kan det omvendt være positivt, da konkurrencen, fra andre lignende boliger, er lavere på boligmarkedet.

Det kan derfor være ekstra attraktivt at sætte boligen til salg netop nu.

Lokal ejendomsmægler: Sådan påvirker Corona boligmarkedet
Team Mæglerhuset

Flere seriøse købere melder sig på banen

Der er ingen tvivl om, at det svingende renteniveau har skabt usikkerhed ved flere boligkøbere.

Den faste rente på et 30-årigt fastforrentet boliglån var i en kort periode ”oppe” på 2%, hvor den før pandemien var nede på 0,5%.

Det har skabt en vis portion tilbageholdenhed ved køberne, og på godt nordjysk bliver der lurepasset.

Det er måske en smule forkælet, da en fast rente på 2% stadig kan anses for at være en lav og fornuftig rente set fra et historisk perspektiv.

Spørger du indehaver og ejendomsmægler Thomas Skifter Andersen fra Mæglerhuset i Aalborg er svaret entydigt.

”Efter Mette Frederiksen valgte at lukke Danmark delvist ned, har vi haft færre fremvisninger.

Men der er stadig aktive boligkøbere på markedet. Efter godt en måned med Covid-19 er tendensen, at dem der kigger bolig nu er mere købeklare og seriøse end normalt set,” forklarer han.

Lokal ejendomsmægler: Sådan påvirker Corona boligmarkedet
Thomas Skifter Andersen

Stadig gang i boligsalget

Covid-19 er blevet en stor del af de flestes hverdag. Situationen stiller krav til, at alle tager et ansvar – det gælder bestemt også ejendomsmæglerne.

“Det er i alles bedste, at vi holder hjulene i gang.

Vi skal selvfølgelig have en forsvarlig arbejdsgang.

Vi har hurtigt opstillet et regelsæt at arbejde ud fra på baggrund af Sundhedsstyrelsens restriktioner. Den tilgang har vist sig at bære frugt, da vi hos Mæglerhuset har haft mere end 20 underskrevne købsaftaler den seneste måned.

Vi ser derfor fortrøstningsfuldt på fremtiden på trods af omstændighederne,” forklarer Thomas Skifter Andersen.

“Mæglerhuset har, ligesom mange andre virksomhedsejere, været nervøse for udfaldet af Covid-19. Indtil videre kan vi ånde lettet op, da vi foreløbig har formået at styre godt igennem,” slutter han.

Du kan få mere information om, hvordan du bedst sælger din bolig på nuværende marked her

Del artikel

Andre læser også