Få løst dit dilemma: Mads og A-holdet går på scenen i Aalborg

Står du i et dilemma, du ikke ved, hvordan du skal komme ud af?
Så er der måske snart hjælp at hente i Aalborg.
Mads Steffensen og en udvalgt trup af kendte danskere tager nemlig på turné for at løse dilemmaer foran publikum i en live-udgave af podcasten Mads og A-holdet.
Turnéen tager Mads og A-holdet forbi landets fire største byer, og i Aalborg kan de opleves på scenen i Musikkens Hus.
Det sker lørdag den 23 .april, hvor de vil belyse sjove dilemmaer fra alle tænkelige og utænkelige sider.
Lægger ikke fingre imellem
Det bliver direkte, ærligt og sjovt for A-holdet lægger ikke fingre imellem, når de skyder med skarpt og deler ud af egen livserfaring.
Folk i publikum har mulighed for at byde ind med dilemmaer, de gerne vil have hjælp til at løse, og Mads og co. lover, at intet dilemma er for lille til at blive taget op på scenen.
Billetsalget er allerede i fuld gang, og du kan sikre dig din billet lige her.
Hvad: Mads og A-holdet
Hvor: Musikkens Hus
Hvornår: Lørdag den 23. april