ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sidste udkald: Her får du lækre madoplevelser i denne uge

Af Michael Qureshi

Nordjysk Madfestival har for alvor indtaget Aalborg og øvrige dele af Nordjylland.

Med over 70 events og arrangementer løbende fra i torsdags og frem til på søndag d. 5. september har tusinder af glade gæster allerede sikret sig billet til de spændende mad-events.

I dag torsdag d. 2. september er det sidste udkald for at få fat i billetter til flere af de sidste arrangementer. Og der er virkelig stadig meget lækkert at vælge imellem, hvor der stadig er få pladser tilbage.

Billetterne skal bookes i dag for at være sikker på at nå tilmeldingsfristen på langt de fleste arrangementer.

Få overblikket herunder;

Nordjysk Aften på Budolfi Plads

Fredag d. 3. september

På mange af Aalborgs bedste restauranter bliver man forkælet med det bedste af udenlandske vine.

Men nu kan man for alvor få lov til at smage toppen af Nordjylland på både vine og råvarer.

Det sker fredag d. 3. september, hvor Skagen Fiskerestaurant på Budolfi Plads i hjertet af Aalborg er værter for “Nordjysk Aften”.

Sammen med Guldbæk Vine har de sammensat en aften, der bringer gæsterne igennem det bedste, som Nordjylland kan producere.

“Du vil til denne Nordjyske aften opleve, hvad dansk vin kan og få inspiration til hvilken type mad, man bør servere vinen til, mens vi hylder de gode, friske nordjyske råvarer,” lyder det fra arrangørerne.

Du kan købe billet til denne særlige aften her

Moules Frites ad libitum på ROOFTOP

Fredag d. 3. september og lørdag d. 4. september

Et af de events som bliver svært at komme udenom er placeret med byens bedste udsigt på Salling ROOFTOP.

Her laver den lokale virksomhed Kystfisken og ROOFTOP et helt særligt arrangement, som de kalder for Limfjordens sorte guld. Det finder sted både fredag d. 3. september samt lørdag d. 4. september.

Allerede da vi hører, at man får Moules Frites ad libitum for under 300 kr. per person, så har man i hvert fald fået vores opmærksomhed.

Til dagligt leverer Kystfisken friske fisk og skaldyr direkte til døren hos fiskeglade danskere.

Blåmuslingerne dampes i hvidvin og serveres med rustikke vinegar fries, grillet citron og persille/dild mayo.

Læs mere og book billet her

Haugaards Børnekøkken

Lørdag d. 4. september

Har du børn i alderen 12-16 år eller kender du nogen der har, så prik lige til dem.

Haugaards Køkken åbner lørdag d. 4. september om formiddagen, og det koster blot en 50’er.

På Vejgaard Østre Skole kan børn i den aldersgruppe nemlig lære at lave Mexicansk mad og streetfood af Nordjyske råvarer sammen med Rasmus Haugaard.

Mexicansk mad er fantastisk og er rigtig meget mere end de populære tortillaer og nachos vi alle kender.

I køkkenskolen lærer du nye mexicanske retter som suadero, burrito og american style tacos. Som er supernemme og smager fantastisk.

Du behøves ikke andet end godt humør og lidt appetit.

Køb billet her

Vin & Svin på Egholm

Lørdag d. 4. september

Kom og smag helstegt pattegris i særklasse – og oplev det fantastiske udvalg af portugisiske vine fra Adelino som medbringer “det store udtræk” af hvidt, rosé, rødt, mousserende og selvfølgelig portvin.

Frokostmenu kl. 12:30 – 15:30 – pris pr. person 250,-

Aftenmenu kl. 18:30 – 21.30 – pris pr. person 300,-

Prisen er inkl. helstegt pattegris og tilbehør (alt du kan spise) – vine tilkøbes til 50,- pr. glas på stedet eller som vinpakke.

Vinpakke: vælg 6 glas vin, betal for 5 glas – 250,-

Book billetter her

Fællesspisning hos Rosenbeck Frilandskød og Madmarked

Søndag d. 5. september

Søndag den 5. september kl 17.00 vil der blive afholdt fællesspisning hos Rosenbeck Frilandskød.

Arrangementet foregår i et hyggeligt telt på gårdspladsen, hvor der vil blive serveret deres lækre langtidsstegte frilandsgris fra egen avl.

Hertil serveres der forskellige kartoffel variationer og salater, lavet af grønsager og grønt fra Naturbruget Tranum.

Hertil er der mulighed for en rundvisning rundt på gården/markerne samt at hilse på alle dyrene.

Book billetter her

Høstmarked hos Kornets Hus

Lørdag d. 4. september

Lørdag d. 4 september 2021 kl. 10-15 er der Høstmarked på Aurion og i Kornets Hus’ Have. Der vil være masser af aktiviteter for både børn og voksne.

I Kornets Hus’ have vil der være særligt fokus på børneaktivteter, og du kan i samarbejde med Nordjysk Madfestival købe billet til Det Store Kornløb, som foregår i og omkring Kornets Hus.

Med en børnebillet til Det Store Kornløb kan du glæde dig til følgende:

– Snobrød over bål

– Prøv at kværne mel – fra gammeldags stenkværn til cykelkværn

– Pizzabagning i bageriet

– Korn-løb i udstillingen

– Bliv væk i kornmarken

– Bind din egen kornbuket

Til de voksne har vi forberedt et lækkert picnicsæt, som kan nydes imens børnene går på opdagelse. Picnicsættet indeholder en kold øl/vand, frisksmurt sandwich og Kornets Hus’ smagfulde kage, og kan nydes i Kornets Hus’ have.

Book billetter her

Du kan få hele overblikket over arrangementerne her

Del artikel

Andre læser også