ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madguru tester videre i Aalborg: Prøver We Feat og Caspars

Af Michael Qureshi

I går kunne vi fortælle, at Casper Drømme med flere hundrede tusinder følgere på både Tik Tok og Instagram er i Aalborg.

Han er primært kendt for at tage rundt og smage en masse mad, hvor han kommer med sin helt ærlige mening. Hans mest brugte sætning er; “Lad os se hvad det kan”.

I går lagde han videoer ud, hvor han smagte på den legendariske chokoladebolle fra Slotsbageren samt et pizza-slice fra Elikas.

Han mente blandt andet, at et pizza-slice fra Elikas til 25 kr. var større end en familiepizza i København.

Det kan du se her

Casper Drømme har dog været videre i Aalborg, hvor han nu også er gået den sundere vej.

Han har i hvert fald testet to bowls fra henholdsvis We Feat samt Caspars.

Bedømt på det samlede indtryk, så var han mere til Caspars end We Feat.

Alt for meget karry

Hos We Feat på Boulevarden prøvede han deres “Indy” Bowl til 80 kr.

“Der er enormt meget karry i den, som dominerer smagen helt vildt.”

“Jeg skal nærmest have en kikkert frem for at finde kyllingen i den.”

“Er man et kæmpe karry-dyr, så er den her lige dig. Jeg kan godt lide, at den varierer lidt mere i smagene.”

Du kan se anmeldelsen herunder;

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af CasperDrømme (@casperdroemme)

Ikke nærige med laksen

På Caspars er navnebroderen Casper Drømme bestemt mere positiv. Her prøver han en Umami Bowl til 95 kr.

“Jeg er jo en hund efter sushi, så det her er lige ned i min boldgade.”

“Så er de (andre steder) ofte røvnærige med laksen. Det synes jeg ikke, at de er her. Det er helt okay.”

“Jeg synes, den holder”

Caspars er i øvrigt blandt finalisterne til Bedste Takeaway til AALBORG AWARDS – se alle finalisterne og stem lige her

Du kan se anmeldelsen herunder

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af CasperDrømme (@casperdroemme)

Det har dog ikke været helt uden udfordringer at teste mad i Aalborg for 34-årige Casper Drømme.

Han laver selv i en selvstændig video sjov med, at der både var larm fra blæst, måger, kirkeklokker og knallerter så hans videoer måtte optages om flere gange.

Mange følgere på sociale medier

Over 114.000 følgere på Instagram kigger med, hver gang 34-årige Casper Drømme anmelder mad.

På Tik Tok har han over 250.000 følgere.

Det er typisk Takeaway som burgere, pizza, pølsehorn, brød og kager mere end det er gourmetmiddage på restauranter.

For det meste tester han det bare i sin bil.

Han gik virkelig viralt, da Anders “Anden” Matthesen lavede en parodi på den måde, Casper Drømme tester maden på.

Han har en helt særlig måde at snakke til kameraet, mens han tygger sig igennem, det han nu anmelder.

Men det virker. Følgerne er vilde med Casper Drømme, og nu er københavneren så begyndt at tage ud i hele landet.

Del artikel

Andre læser også