Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Madglade dage i Aalborg Storcenter: Gratis sushi, gavekort og stort landbrugsmarked

AASC_2026-03-17_4129-1024x683

Der kommer ekstra meget på menuen i Aalborg Storcenter de kommende uger.

Fra den 10. til 23. august inviterer storcentret nemlig til Madglade Dage, hvor der bliver sat fokus på mad, smagsoplevelser og aktiviteter for både børn og voksne.

Programmet byder blandt andet på gratis sushi-workshop, landbrugsmarked, konkurrencer, takeaway-tilbud og gavekort, der bliver delt ud til kunder i centret.

Børn kan rulle deres egen sushi

En af de store aktiviteter finder sted lørdag den 15. august, hvor SushiMania rykker ind på Centertorvet.

Her kan børn og unge op til 16 år fra klokken 10 til 16 prøve kræfter med at lave deres helt egen sushi.

Deltagerne får blandt andet lov til at arbejde med rullemåtte og nori-tang og bliver klogere på både soja, wasabi og teknikkerne bag en god sushirulle.

Når værket er færdigt, får man sin hjemmelavede sushi med hjem i en boks.

Det er gratis at deltage, men der er maksimalt plads til 300 deltagere, og Aalborg Storcenter opfordrer derfor interesserede til at komme i god tid. Læs mere her.

Madglade dage i Aalborg Storcenter: Gratis sushi, gavekort og stort landbrugsmarked

Traktorer og hoppekøer rykker ind

Weekenden efter bliver der skruet endnu mere op for aktiviteterne.

Lørdag den 22. og søndag den 23. august fra klokken 10 til 16 bliver pladsen foran Gul Indgang omdannet til et stort landbrugsmarked i samarbejde med Nordjysk Madfestival.

Her kan familier blandt andet komme helt tæt på en rigtig traktor, pynte cupcakes og prøve en legebane med hoppekøer.

Samtidig bliver der mulighed for at lære mere om landbrug, råvarer og fødevareproduktion.

Blandt de deltagende samarbejdspartnere er TECHCOLLEGE, FødevareBanken, Sparekassen Danmark og Agillix.

Læs mere her.

Deler gavekort ud til kunderne

Madglade Dage kan også ende med at give lidt ekstra til frokosten.

Fredag den 14. august og fredag den 21. august klokken 11 vil medarbejdere i Aalborg Storcenter nemlig gå rundt og overraske udvalgte kunder med gavekort på 200 kroner.

Gavekortene kan bruges hos Café Bord 1 eller Subway.

Derudover kan medlemmer af Aalborg Storcenters PLUS+ app i hele perioden deltage i konkurrencen om to gavekort på hver 500 kroner til Basic&More.

Madglade dage i Aalborg Storcenter: Gratis sushi, gavekort og stort landbrugsmarked

Takeaway til særlige priser

Også storcentrets spisesteder bliver en del af festen.

Torsdag den 12. august og torsdag den 20. august er der Takeaway Torsdag, hvor spisestederne tilbyder takeaway til særlige priser. De konkrete tilbud bliver offentliggjort i Aalborg Storcenters app.

Fra den 10. til 23. august bliver der samtidig udstillet køkkenudstyr og service på Centertorvet, hvor udvalgte butikker viser nogle af de nyeste trends og produkter til køkken og spisebord.

Madglade Dage løber frem til søndag den 23. august.

Du kan finde meget mere info her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.