Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madfestival med stor åbningsfest: Gratis pizza, øl og kaffe midt i Aalborg

Af Michael Qureshi
SanGiovanni og La Bottega står for at lave gratis pizzaer
SanGiovanni og La Bottega står for at lave gratis pizzaer

Vi har efterhånden bagt op til det i flere måneder.

Men på torsdag d. 25. august går det løs med et brag, når Nordjysk Madfestival officielt åbner 2022-programmet.

Det sker med en stor åbningsfest på Nytorv uden for Spar Nord bygningen, og alle er inviteret.

Der er således gratis pizza, øl og kaffe til de første 250 mennesker til hver af de tre ting.

For at sætte fokus på, at Nordjysk Madfestival hylder stop af madspild, så skal man selv medbringe rester fra køleskabet, som så bliver brugt som topping til ens egen pizza.

Dette sker ved hjælp af SanGiovannis helt særlige mobile pizzaovn, som kan bage en sprød pizza på blot 80 sekunder.

Den ægte italienske pizzadej står Carlo Liberati fra La Bottega for, mens Mikele fra SanGiovanni og kokke fra Cheval Blanc laver pizzaen færdig.

Der er dog en enkelt ingrediens, som kokkene ikke tager imod. Som de fleste nok ved, så raser debatten på sociale medier om, hvorvidt man kan sætte ananas på pizza.

Det mener Carlo og Mikele ikke, så derfor sætter de altså grænsen ved ananas som en lille gimmick, der gerne skal være med et glimt i øjet.

Øl fra Søgaards Bryghus og kaffe fra Bentax

Søgaards Bryghus’ helt egen Claus Søgaard kommer og skænker øl til de første 250, og det samme gælder kaffevognen fra Bentax.

Nordjysk Madfestival sørger også for, at der er saftevand til de yngste.

Madfestival med stor åbningsfest: Gratis pizza, øl og kaffe midt i Aalborg

Der er tale om et Pop Up event, hvor Nordjysk Madfestival sætter en tyk streg under, at deres madfestival er for alle og spænder bredt lige fra gourmetoplevelser til middag for de studerende til en 50’er.

“Det er vigtigt, at madfestivalen er for alle.

Vi glæder os til at åbne årets madfestival, og med opbakning fra Spar Nord Fonden, Spar Nord Østerå og det lokale erhvervsliv, kan vi gøre det med et brag.

Vi håber, at byen vil komme og fejre åbningen med os.

Vi har i hvert fald sørget for at der mad, drikke og også noget for børnene,” siger Sarah Kruse, der er initiativtager til Nordjysk Madfestival.

Skal medbringe en rest fra køleskabet

Spar Nord fonden har desuden sponsoreret 200 af deres kogebøger, som de første 200 børn kan få med hjem.

Åbningsarrangementet sætter fokus på, at aalborgenserne selv bidrager til festen ved at de skal medbringe sin yndlings-rest fra køleskabet.

Dette er også for at sætte fokus på madspild, og hvordan man kan omdanne rester til noget virkelig lækkert.

Det er også for at lære børnene omkring emnet, hvorfor der er indgået samarbejde med Spar Nord fonden og som udleverer deres kogebog: Verdensmål & Madkundskab – bæredygtighed i praksis. 

Madfestival med stor åbningsfest: Gratis pizza, øl og kaffe midt i Aalborg

Dette års madfestival skal nå endnu bredere ud, og Nordjysk Madfestival skal være for alle. Sådan lyder det fra Nordjysk Mad & Turisme, som står bag det stærke initiativ.

De kommer derfor til at tilbyde en række gratis og budgetvenlige arrangementer, hvor man blandt andet har allieret sig med flere af byens stærke aktører, såsom Aalborg Storcenter og Friis.

Det kommer til at foregå i perioden 25. august til 4. september 2022.

11 dage fyldt med alt det bedste fra det nordjyske spisekammer.

Der bliver noget for enhver smag. Både de nysgerrige der elsker al slags mad og så de højt engagerede foodies, som hungrer efter den næste gourmetoplevelse.

Se listen med de arrangementer, som der stadig er billetter til her

Hvad: Åbning af Nordjysk Madfestival
Gratis pizza, øl og kaffe samt saftevand
Hvor: Nytorv ved Spar Nord bygningen
Hvornår: Torsdag d. 25. august Kl. 16.30-18.30
Se begivenhed på Facebook her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien