Madanmeldelse: Dejavú er klassisk fransk, når det er bedst

Jan L. Pedersen er professionel madanmelder og er stifter af aarhusupdate, som er det 2. største bymedie i Aarhus. MigogAalborg har allieret sig med en række af landets bedste anmeldere til Nordjyllands restauranter, som vi fremadrettet sender afsted.

Bistro-segmentet er en blandet pose bolsjer. En af de “nye” i den franske klasse er Bistro Dejavú Ved Stranden. Den ligger inde i en baggård. Godt gemt, og i ly for de mange turister.

København har Bistro Boheme. Aarhus har Restaurant ET. Og nu har Aalborg så fået Bistro Dejavú, som er i samme liga.

Høje forventninger

De skriver på deres website, at bistroen har nogle rammer, som giver et dejavú til The Great Gatsby. Det er store ord, som er mere end almindelig modigt at bruge, og som klart forpligter. Det sætter nogle høje forventninger, hvilket kræver, teamet på Bistro Dejavú kan indfri dem.

Jeg vil gerne indrømme, at jeg tvivlede på det, inden jeg trådte ind i baggården.

Mad som i Frankrig

Menukortet er fyldt med dem. Retter som er ærkefranske, og i flere tilfælde er ført up to date. Ikke alle, men nogle er.  Om menukortet passer ind i det segment, som den typiske franske bistro hører til i, er jeg tvivlende overfor. Jeg måtte senere konkludere, at det mere er et brasserie. Men det er i og for sig underordnet.

Vi startede i gårdhaven og flyttede senere ind i den hyggelige restaurant. Stolene indendørs var bløde og polstret. Der sad man godt. Her var også mere ro, da de fleste gæster havde valgt at sidde udenfor i baggården.

En fransk menu er med mindst tre retter

De var a la carte. Når en restaurant har frølår, så indgyder det til respekt. Det fortæller ganske enkelt, at vi er på et vist niveau, og at man ikke behøver spørge yderligere ind til retterne. Det er der styr på.

Frølårene kommer man ikke uden om, hvis man er fan af det franske køkken. På Dejavú er serveringen uhyre enkel. Frølårene er stegt med persille og hvidløg. Intet andet. Prisen var 85 kroner. Ikke så meget hokus pokus her.

Det spises nemmest med fingrene, og tjeneren var klar med en ny serviet efterfølgende. Saftigt og mørt kød. Hvidløget var gennemtrængende, og en smule mere salt kunne retten godt trække. Men det var der råd for i saltkværnen på bordet.

Det samme med bouillabaissen. En fond kogt på hummerskaller, pighvarben og tomatpuré. Radiser, gulerod, torsk og kammusling. Klassisk fransk er nok for meget sagt, men den smagte forrygende godt, og så var der mere frisk fisk i, end man typisk får i Frankrig. Smagen var mere moderne, og tomatsmagen bankede elegant igennem. Prisen var sølle 165 kroner.

Den udødelige klassiker

Tournedos Rossini. En grillet bøf af oksemørbrad på en smørstegt crouton med stegt foie gras, en sauce bordelaise og friskrevet trøffel. Det er den klassiske servering.

Nu er Tournedos Rossini en gammel ret, og blev lavet for omkring 170 år siden. Dengang serverede man ikke sommergrønt, urter, marvfedt og knuste kartofler til. Men det gjorde intet. Et forrygende mørt stykke kød. Stegt så den ikke var for rød. Den stegte foie gras var der ikke sparet på. Det samme gjaldt den revede trøffel.

Prisen var 395 kroner, hvilket var hver en krone værd. Den her var bedre, og mere præcis tilberedt, end den jeg fik for et par måneder siden til 600 kroner på en anden restaurant.

Hvad er der med fisk og Nordjylland?

Pighvar med en blanquette på purløg og med blåmuslinger. Knuste, røgede kartofler med spæde gulerødder og radiser i. Pighvarren var i en størrelse, som kun er forbeholdt nordjyske restauranter.

I de andre store byer har man ganske enkelt ikke råd til at købe dem. Fisken var en oplevelse. Saftig og sart i smagen. Den dansede nærmest på tungen. Saucen var mild og muslingesmagen var næsten mere markant end ved friske muslinger. En helt igennem kongeservering.

French toast

Det var desserten. En toast stegt med smør og sukker på panden. Den her var ikke for sød. Vaniljeis på et leje af mørk og hvid chokolade, så den ikke skred nogle steder. Lidt florsukker drysset på toppen gjorde toasten mere indbydende. 95 kroner var prisen.

Citrontærte

Frankrig og citrontærte er tæt forbundet. En creme af citron og hyldeblomst. Brændt marengs. En markant creme holdt styr på det hele, så intet stak af. Hvor jeg dog elsker desserter, som ikke er for søde. Tærten kostede 85 kroner.

Det enkle valg

Vinene var fra Bourgogne. Eller rettere, det var to af dem. Thibault Liger-Belair 2014 fra Nuits-Saint-Georges. En flaske, selvfølgelig, fristes jeg til at sige. 595 kroner og hver en krone værd. Giv dig selv den oplevelse, er mit råd. Mindre kan også gøre det, og der er drikkevarer i alle prisklasser. Den var køligt serveret. Perfekt til sommervarmen.

Vinen til pighvarren var også Bourgogne. Domaine Monthelie – Cuvée Miss Armande. En pivren og klassisk vin, med 15 måneder på fad. Det kan drikkes til det meste fisk og skaldyr, og er det sikre valg. 110 kroner for et glas.

Dessertvinen var aftenens største overraskelse. Xavier Weisskopf fra Montlouis området i Loire. Petillant Original er en mousserende vin i en klasse for sig. Sjælden rank, og med en uimodståelig afbalanceret syre. Den passede uovertruffen til desserterne. Husk den, for den skal ganske enkelt opleves. 95 kroner per glas.

Betjeningen

Betjeningen var opmærksom og var hurtig til at tage imod bestilling. Hun var godt inde i de forskellige retter og vejledte pænt. Køkkenchefen selv kom og præsenterede retterne, hvilket gjorde, at der var fuldstændig styr på præsentationen. En smilende og ærlig betjening, som jeg ikke kan sætte en finger på. 

Hvad løb det så op i?

Terminalen stod på 1.965 kroner inklusiv alt, da jeg skulle betale min regning. Jeg betalte, men måtte efterfølgende lige tjekke regningen. Ikke fordi de havde taget for meget. Tværtimod. Nej, de måtte have glemt noget til den pris.

Priserne er sympatiske på Bistro Dejavú. Ikke i byens laveste ende, men maden var også i den bedste liga. Prisen skal ses op mod de råvarer, vi fik – og ikke mindst den kvalitet, de havde. Hvis jeg sammenligner med Aarhus og København, bliver priserne endnu bedre. Det skal sammenholdes med, at portionerne også er større.

Vurderingen

• Vores forventninger var høje. Rigtig høje endda. Men de blev indfriet til fulde. Jeg er vild med den ydmyge tilgang, vi oplevede.

• Det er ikke en bistro. Det er et brasserie, og maden er ikke kun klassisk fransk. Så er det på plads.

• Jeg er vild med Bistro Dejavú. De behøver ikke have mindreværd over for franske restauranter i København, Aarhus og Frankrig. Tværtimod. Folkene på Dejavú formåede at være til stede og skabe en stemning, som jeg ikke troede, jeg skulle finde i Aalborg. Never. Men der tog jeg så fejl. De er gået all in.

• En overvejelse, som ikke er uvæsentlig, er, at du sparer turen til Paris. Aalborg er ikke Paris, men maden på Bistro Dejavú kan fint måle sig med rigtig meget af det mad, jeg har spist i Frankrig.

• Jeg er ikke i tvivl. Bistro Dejavú er i min karakterbog den bedste bistro, jeg har spist hos i Nordjylland. Det er helt sikkert. At Dejavú kan blande sig med de bedste franske restauranter i Danmark, tvivler jeg ikke på. Hvis de kan holde det niveau, jeg oplevede, er de selvskrevne i toppen. En ærkefransk anbefaling herfra. Dejavú skal opleves. Velkommen til Aalborgs nye stjerneskud!

Bistro Dejavú

Ved Stranden 7D

9000 Aalborg

Website