Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madfestival overrasker: Serverer helstegt pattegris til 500 gæster i Vor Frue Kirke

Af Michael Qureshi

Nordjysk madfestival begynder den 24. august, men i år kommer de udsatte, ensomme og hjemløse i første række.

Der bliver nemlig i dag afholdt ”Vor Frues Folkekøkken”, som er skabt af Nordjysk madfestival, Vor Frue Kirke og Hasseris Kirke i samarbejde med de lokale hjælpeorganisationer, varmestuer mv.

Til frokosten var de første 250 mennesker igennem folkekøkkenet, og de fik serveret lækker pattegris fra Rosenbeck frilandskød med tilbehør fra Den glade Kok, samt kaffe og kage fra Bentax og No Gluten.

Gæsterne kunne selv vælge, om de ville spise inde i Vor Frue Kirke eller have maden med sig to go.

Kl. 10.45 stod de første gæster allerede klar, og der var den dejligste atmosfære under hele frokosten og en stor forbløffelse over at få set, duftet og smagt på så veltilberedt mad.

Madfestival overrasker: Serverer helstegt pattegris til 500 gæster i Vor Frue Kirke

Kødet skulle fylde mest

Selv om salaten var lækker, var der flere, som syntes, at kødet gerne måtte fylde mest på tallerkenen.

Flere af gæsterne var opmærksomme på venner og familie, som ikke var i stand til at møde op – og fik en ekstra portion mad med under armen.

Madfestival-arrangør, Sarah Kruse var meget tilfreds med forløbet af det noget overraskende arrangement.

“Det er vigtigt for os,  at vores madoplevelser når ud til alle, og med folkekøkkenet rammer vi en målgruppe, som ellers ikke vil deltage  -og vi er rigtig glade for, at vi kan løfte i flok og bespise 500 gæster i dag”.

Mange frivillige hjalp

Der var ingen tvivl om, at gæsterne nød, at der var lavet en madoplevelse specielt til dem i hjemlige omgivelser, og alle de frivillige, som hjalp til, sørgede for, at der var ro og omsorg til at hygge og nyde maden, og vigtist at give en følelse af fællesskabet omkring måltidet.

Madfestival overrasker: Serverer helstegt pattegris til 500 gæster i Vor Frue Kirke

Dette pointerer Korshærspræsten Frans Rossing Andersson også.

“Mad er i sig selv livgivende – men endnu mere livgivende er det at vide, at man er en del af fællesskabet.

Og derfor er vi rigtig glade for at Nordjysk Madfestival også når ud til byens udsatte, ensomme og hjemløse.”

Nu gøres der klar til at servere for de næste 250 gæster, som forventes at komme kl. 17, og som alle har en lækker madoplevelse i vente.

Del artikel

Andre læser også