Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mad fra hele verden: Her er 5 ting du skal smage på Aalborg Streetfood

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Du kender måske situationen:

Familien skal ud at spise. Lillesøster vil have pizza, storebror har lyst til burger, mor drømmer om en salat, og far vil have fisk.

Hvad dælen stiller man så op, så ingen skal gå på kompromis?

Et godt bud kunne være et besøg på Aalborg Streetfood, der samler spændende køkkener fra hele verden under ét tag.

Læg dertil, at Aalborg Streetfood er et helt perfekt udflugtsmål om sommeren, hvor du på den store udendørs terrasse kan nyde både mad, udsigt og livet, der suser forbi på den travle havnefront.

Er du, før dit besøg, ikke helt sikker på, hvad du i det hele taget har lyst til, så frygt ej.

MigogAalborg har nemlig besøgt Streetfood og udvalgt fem steder, som vi synes, at du skal prøve denne sommer.

Du kan også se det hele som video lige her:

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af MigogAalborg (@migogaalborg)

Det her SKAL du smage

Der er hele 14 madboder at vælge imellem i den store hal, og det geniale ved streetfood-konceptet er jo netop, at man kan vælge lige den ret, man ønsker og dele den med familie og/eller venner – både inde i de farverige lokaler og ude i det gode vejr.

De mange valgmuligheder gør det naturligvis utroligt svært at udpege yndlingsretter.

Vi valgte helt simpelt at gå et par omgange i den hellige hal for at udvælge de fem retter, som vi blev mest fristet af denne dag.

Mad fra hele verden: Her er 5 ting du skal smage på Aalborg Streetfood

Duck It er og bliver en af de mest populære boder på Aalborg Streetfood, og det er der en god grund til. Deres legendariske Fat Fries skuffer bare aldrig.

Som navnet antyder, dækker det over de lækreste fritter ( … der lige er friteret i andefedt), en omgang af det møreste andekød og så den legendariske Duck-dressing.

Det spiller bare, og der er faktisk ret meget mad for 85 kr.

Ønsker du at supplere måltidet yderligere op, kan du bestille den populære Duck Me-burger med ost, der står til 95 kr.  

En burger med mørt andekød er jo sjældent en skidt oplevelse, men burgerbollen var ved dette besøg lidt for tør, og det trækker smagsoplevelsen en smule ned.

Mad fra hele verden: Her er 5 ting du skal smage på Aalborg Streetfood

Fra Gourmet Hotdog til frisklavet sushi

En af nyhederne på Aalborg Streetfood er madboden Funky Grill, der bl.a. laver vilde Gourmet Hotdogs.

Vi bestilte en Viking Dog til 75 kr. der, udover en ordentlig krabat af en pølse, bestod af de klassiske elementer som ketchup, remoulade, sylt, sprødt bacon samt helt sprøde stykker chips i form af pommes frittes.

En helt hæderlig hot dog med en både saftig og sprød pølse og en masse lækre toppings.

Mad fra hele verden: Her er 5 ting du skal smage på Aalborg Streetfood

Til hotdoggen blev serveret en omgang brasede rodfrugter – dem var vi ikke helt oppe at ringe over, men hotdoggen var jo heldigvis så stor i sig selv, at det ikke var noget problem at blive mæt … trods dét.

LAV OVERSKRIFT

Sushi er det seneste årti blevet en af danskernes absolutte takeaway-favoritter, og det kan du også få på Aalborg Streetfood i boden Street Sushi.

Hos Street Sushi er ventetiden altid lidt længere end hos de andre boder; men det skyldes ganske enkelt, at rullerne laves ved bestillingen og du derfor kan være sikker på, at sushien er helt frisklavet.

I boden finder du både bao, burger og sushi bowls, men vi gik den klassiske vej med to sushi-menuer til 120 kr. pr. stk.

Der var tale om Menu 2 med Sriracha, laks, agurk, cream cheese + to tempurarejer og menu 3 med Teriyaki, rejer, avocado.

Mad fra hele verden: Her er 5 ting du skal smage på Aalborg Streetfood

Sushien er ifølge os helt på højde med de bedste sushirestauranter inde i midtbyen, og risene er dejligt lufte tilpas sur/søde lige som det skal være.

Ganske vist er der ikke tale om den ellers populære buffet-sushi, men vi var måde mætte og glade, da vi havde delt de to menuer.

Du behøver ikke at rejse til Grækenland i år …

Grækenland er en af danskernes favorit-rejsedestinationer, men du behøver faktisk ikke at tage turen sydpå for at få en lille smag af Grækenland.

I boden Happy Greek kan du bl.a. bestille den græske klassiker, og Zeus’ livret, “Gyros”. Vi valgte den traditionelle Happy, som er med grillet gris, tzatziki, tomat, rødløg og pommes frites i græsk fladbrød.

Til 85 kr. er det et helt fantastisk måltid, hvor de særlige krydderier virkelig spiller godt sammen med det fede grisekød. Og er der overhovedet noget, som en klat tzatziki ikke kan redde – hvis det var nødvendigt?

Vi valgte at bestille lidt fritter on the side (til en pris på i alt 120 kr.), men det er ikke for fritterne, du skal besøge Happy Greek, for de manglede lidt sprødhed, selvom krydderierne, der var drysset på, var gode.

Mad fra hele verden: Her er 5 ting du skal smage på Aalborg Streetfood

LAV OVERSKRIFT

Det helt fantastiske ved streetfood-konceptet er, at du kan prøve nogle nye retter og køkkener, som du nok ikke lige stifter bekendtskab med ved kødgryderne derhjemme.

Det kan du bl.a. hos The Dosa Spot, der har en vision om at bringe det srilankanske køkken til Aalborg. De serverer en af landets helt store specialiteter i form af “dosa”, der er en både sund og sprød pandekage, der er lavet på linser og ris.

Du kan vælge mellem fire varianter, og vi valgte en Veggie Masala til 85 kr. ( … med en omgang hjemmelavet Mango Chutney til 20 kr. ved siden af).

Den vegetariske udgave er med kartofler, ost og masser af varme krydderier, der virkelig spiller godt sammen med den helt geniale Mango Chutney, som du simpelthen er nødt til at bestille!

Vi blev også nødt til at prøve deres Potato Twisters til 45 kr.

Mad fra hele verden: Her er 5 ting du skal smage på Aalborg Streetfood

En lille sjov ret, der både er smuk og faktisk ret velsmagende. Den smager lidt som en blanding mellem en klassisk omgang kartoffelchips og en pommes frites. Win win!

Det er bestemt ikke sidste gang, vi besøger The Dosa Spot.

Følgende boder kan du møde på Aalborg Streetfood

Funky Grill

Pizza de Amicis

Go Green

Happy Greek

Burgers and Fries

Duck it

El Santo

Street Wok

Little India

Sushi

The Dosa spot

The Fish Project

Pastotto

Sweetvibes

Del artikel

Andre læser også