Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lystændingsfest, Mega Kup og J-dag: Her er din weekend i Aalborg

Af Nana Veilov Carlsen

Endnu en uge er gået, og det er igen blevet tid til en velfortjent weekend – men hvad skal den bruges på?

Der sker som altid en masse i det aalborgensiske, og hvis du ikke allerede har planer, så kan du hente lidt inspiration i denne uges weekendguide.

Lystændingsfest på Nytorv

Traditionen tro inviterer Salling hele byen til lystænding af de funklende julelys på stormagasinets kæmpemæssige facade.

Det sker i aften kl. 17.00.

I år giver stormagasinet de fremmødte en julegave ud over det sædvanlige, når en af landets største artister Kesi indtager scenen på Nytorv.

Det er en god idé at komme i god tid til lystændingen, da der forventes mange mennesker.

Stormagasinet holder i dagens anledning åbent helt frem til kl. 22.

Kl. 10-17: Vi varmer op til julehyggen i Salling
Kl. 17: Karin Salling tænder julelysene
Kl. 17.10: Minikoncert med Kesi
Kl. 17.35-22: Salling byder indenfor i julevarmen

Du kan finde mere info her.

Sneen falder på en fredag

Lystændingsfest, Mega Kup og J-dag: Her er din weekend i Aalborg

Tradition tro falder sneen på den første fredag i november, hvor julebryg-sæsonen skydes i gang når hanerne åbnes, og flaskerne bliver langet over bardisken præcis kl. 20.59.

Årsagen til at julebryggen er blevet så populær, skal måske findes i det faktum, at det er en højtidsøl, som kun bliver solgt ca. 7 uger om året.

Dertil skal de mange traditioner med nissepiger og merchandise selvfølgelig også nævnes.

J-Dag har faktisk været en national begivenhed siden 1990 og er siden 90’erne vokset. I dag er julebryggen ikke kun at finde på barer, men og på restauranter, caféer, kantiner og mange andre steder.

I Aalborg kan du nyde årets første julebryg på en række barer, restauranter og lignende, blandt andet hos Zwei Grosse Bier Bar, The Old Irish Pub, Café Luna, Zurf osv.

Læs vores artikel om J-Dag her.

Shop-amok i Aalborg Storcenter

Lystændingsfest, Mega Kup og J-dag: Her er din weekend i Aalborg

Denne fredag er der Open By Night i Aalborg Storcenter, og det er en oplagt mulighed for at gå shop-amok i de mange gode tilbud.

Hele 75 specialbutikker i Aalborg Storcenter holder åbent fra kl. 10.00 og helt frem til kl. 22.00.

Udover de mange tilbud og den udvidede åbningstid er der også planlagt en række arrangementer:

Kl. 15.00 – 19.00 Åbning af julepyntsworkshop, hvor man kan lave sin helt egen julepynt
Kl. 15.00 – 21.00 Ballonkunstneren Bugislaw er klar til at lave skøre og sjove ballondyr til alle børn
Kl. 19.00 – 21.00 Gastromusic på Centertorvet med Monica Lyhne på vokal og Anders Lyhne på klaver

Læs vores artikel om Open by Night i Aalborg Storcenter her.

Læs om begivenheden her.

Gør årets sidste Kup!

Lystændingsfest, Mega Kup og J-dag: Her er din weekend i Aalborg

Mega Kup Aalborg er altid ‘mega’ populært og denne lørdag afholdes årets sidste kup.

Mega Kup! er blandt andet blevet populære på deres indendørs luksus second hand tøj-event hvor der er tøj, sko og tilbehør til kvinder i alle aldre.

Der er altid mange forskellige stande når Mega Kup! slår dørene op og det er en god og SU-venlig måde at spare lidt ekstra på tøjkøbene.

Er du kommende brud er der rig mulighed for at spare lidt på den flotte kjole, for Genbrugsbruden lægger nemlig vejen forbi Mega Kup! og her er nøgleord som miljø og økonomi en stor del af værdisættet.

Derudover er der også studierabat på leje af stand så hvis du som studerende tænker på at rydde op i klædeskabet og tjene lidt ekstra ved siden af SU’en så er Mega Kup! helt sikkert en oplagt mulighed denne lørdag.

Dørene er åbne fra kl. 12.00 til 15.00 og fordi det er det sidste Kup! i 2019 er der fri entré.

Læs mere om Mega Kup! Aalborg her.

Bolig Mad og Designmesse

For de madglade og boliginteresserede er der i denne weekend Bolig Mad og Designmesse i Gigantium.

På messen er der mulighed for at se mange forskellige materialer, eksempelvis bordplader til køkkenbordet eller fliserne til badeværelset.

Der er også mulighed for at dykke ned i både wellness og sundhed i messens livsstilsafdeling, hvor der vil være mulighed for at blive opdateret på de nyeste tendenser indenfor velvære og skønhed.

Derudover er det også muligt at stifte bekendtskab med messens mange delikatesser og lækkerier.

Der vil blandt andet være en kategori kaldet ”Smagen af Danmark”, hvor udstillere vil have madvare fra danske gårde. Her bydes eksempelvis på: pølser, fisk, fjerkræ, olier, krydderier samt frugt og grønt.

Du kan læse mere om Bolig Mad og Designmesse her.

Events:

1/11 Magisk jul i skulpturparken

1/11 Borgergade 2 åbner

1/11 Jonah Blacksmith i Musikkens Hus

1/11 Dodo and the Dodos på Skråen 

2/11 Halloween i den gamle Togremise 

2/11 Moster Meta teater på Trekanten

2/11 Larsens Teatersuppe: Lundbye og søn

2/11 Who Killed Bambi med Steffen Brandt

2/11 Back in Black på Skråen

3/11 Sjov søndagslegeland 

3/11 Rundvisning på Musikkens Hus

3/11 Baronessen fra Benzintanken i biografen 

Del artikel

Andre læser også