Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har du kraften?: Nu kan du igen dyrke lyssværdsfægtning

Af Camilla Pehrson Lauritzen

Hvis du nogensinde har drømt om at svinge et lyssværd som i Star Wars – eller bare leder efter en anderledes og sjov måde at dyrke motion og fællesskab på – så er der gode nyheder. 

Aalborg Fægteklub fortsætter successen og starter op for endnu en sæson med lyssværdsfægtning fra onsdag den 4. februar – og der er stadig ledige pladser på holdet.

Og selvom det lyder som “ren leg”, er der både fægteteknikker og koordinationstræning bag. 

“Træningen er inspireret af klassisk fægtning, men med et twist. Vi træner en blanding af tai chi huang og historisk europæisk langsværdsfægtning, som minder om den måde, de fægter på i Star Wars,” fortæller Mikkel Fuglsang, der er træner på holdet.

Den traditionelle fægtning i klubben er ellers med smalvåben, så lyssværdstræningen skiller sig – ikke overraskende – ud. 

Både mænd og kvinder – i alle aldre

Det er halvandet år siden, klubben først åbnede for fægtning med lyssværd.

Det startede som et projekt på Sønderbroskolen, men siden er det blevet en fast del af udbuddet hos fægteklubben.

“Det er både mænd og kvinder, der træner lyssværd hos os. Mange af dem er Star Wars-interesserede. Men det er vigtigt for os at skabe et rum, hvor der er plads til alle – også for dem der ikke er hardcore fans,” siger Mikkel Fuglsang, der er træner. 

Der er typisk mellem seks og tolv deltagere til træningen, og aldersspændet er bredt. Den yngste deltager har været 11 år, mens den ældste nærmer sig de 60.

I vintermånederne er stemningen ekstra særlig i hallen. 

Her slukker de nemlig lysene i loftet, for at skabe en endnu federe stemning.  

“Vi har også snakket om at købe et højtaleranlæg, så vi kan have lidt humørmusik på under fægtningen, fortæller Mikkel Fuglsang og henviser blandt andet til Star Wars’ berømte soundtrack. 

Safety first

Der gælder det samme ved lyssværdsfægtning som på de øvrige hold, klubben udbyder: Sikkerheden skal være i top. 

Derfor er det kun klubbens egne sværd, der må bruges i kamp mod andre, mens man er velkommen til at medbringe sit eget til individuelle øvelser. 

Har du kraften?: Nu kan du igen dyrke lyssværdsfægtning
Foto: Aalborg Fægteklub

“Vi skal være sikre på, at sværdene kan holde til det og ikke bare går i stykker. Og så øver vi altid teknikker i starten af sæsonen, før vi går i gang med at fægte mod hinanden,” understreger Mikkel Fuglsang og tilføjer:

“Det gør ondt at blive ramt, men vi har endnu ikke haft nogen deciderede skader.”

Træningen består af opvarmning, benarbejde, kontrol- og koordinationsøvelser samt sværdteknik.

Intensiteten ligger på let til moderat niveau, og der er god fokus på at lære teknikken rigtigt – både hvordan man svinger, og hvordan man stopper et sving igen.

Den nye sæson starter onsdag den 4. februar klokken 18.00-20.00, og træningen afsluttes ofte med lidt snak og socialt samvær.

“Vi vil gerne skabe et fællesskab, hvor folk føler sig velkomne og kan hænge ud og være sociale – også uden for selve træningen,” siger han.

Så for dem, der søger en anderledes motionsform med både fællesskab, koordinationstræning og en snert af galakse-eventyr, er lyssværdsfægtningen et godt bud.

Du kan læse mere om det og tilmelde dig på klubbens hjemmeside.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.