ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sparer på strømmen: Slukker lyset på Aalborgtårnet

Af Michael Qureshi

En stigende energikrise gør, at man også kommunalt må spare, hvor man kan.

Det har blandt andet medført ændrede åbningstider på skøjtebanen på C.W. Obels Plads i midtbyen samt en række andre tiltag.

Nu har man netop meldt ud, at lyset på Aalborgtårnet slukkes i længere perioder i hverdagene.

Aalborg Kommune skriver følgende;

Må spare på strømmen

“Lyset på Aalborg Tårnet slukkes om natten. Vi må spare på strømmen, hvor vi kan.

Derfor slukker vi fra i dag lyset på Aalborg Tårnet alle hverdage i tidsrummet klokken 00.00 til 05.30.

Lyset vil dog fortsat være tændt i weekenderne,” lyder meldingen.

“Det er endnu uvist, hvornår der igen kommer lys på Aalborgs kendte vartegn om natten alle ugens hverdage,” skriver kommunen videre.

Aalborgtårnet er et af byens mest kendte vartegn.

Aalborgtårnet troner majestætisk over Aalborg og har gjort det i årtier.

Siden 1933 har det vogtet over byen fra sin placering på Skovbakken, kun et stenkast fra Kunsten. Bakke + tårn giver i alt 105 meter over havets overflade, så udsigten lader ikke meget tilbage at ønske.

Tårnet er i besiddelse af Nordeuropas længste udendørs elevator, så turen mod toppen er en oplevelse i sig selv.

Del artikel