Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Toldbod Plads forvandles til et marked: Venter et stort rykind næste lørdag

Af Michael Qureshi

Normalt er der kun gang i springvandet på Toldbod Plads i Aalborgs midtby.

Men næste lørdag d. 9. oktober kommer der til at ske en masse på den centrale plads med det kendte springvand.

Man forventer et stort rykind med et stort antal aktiviteter og gode tilbud, som der kommer til at være fra kl. 11-16.

Toldbod Plads forvandles faktisk til en stor markedsplads, hvor der sælges lækre kager, der kommer amerikansk lotteri, boder fra lokale butikker og der bliver små koncerter i løbet af lørdagen.

Det hele sker i forbindelse med Lyserød Lørdag, som støtter i kampen mod brystkræft.

Noget for alle aldre og enhver smag

Der bliver virkelig også noget for enhver smag. Lige fra spændende guidede ture rundt i det centrale Aalborg til ballonmand til børnene og så ikke mindst for alle de kageglade.

Om arrangementet fortæller arrangørerne;

“Kom og Støt Brysterne og køb de dejlige hjemmelavede Cupcakes og Cookies og flotte håndbunde buketter.

Deltag i et stort Amerikansk Lotteri med masser af fine præmier og forskellige boder. (Flere boder i Friis, Aalborg Storcenter, Brugsen i Vejgaard, Kvickly i Nørresundby, Nørresundby Citycenter ) – alle steder vil der blive solgt Støt Brysterne produkter og Amerikansk Lotteri med fine præmier.

Lyserøde kys sælges.

Hold øje med dem, der er iklædt lyserøde kedeldragter – med kurve fyldt med lyserøde marengs kyskager. De går rundt i Midtbyens gader.

Underholdning og aktiviteter ved teltet

Kl. 11.00 Gåtur med guide Knud Johansen. Fra Aalborg Slot til Aalborg Kloster, hvor du oplever og ser byens historie, kendte personer, befolkning, sociale forhold, de gamle købmandsgårdes arkitekttur og meget mere.

11.30-12.30 kommer Ballonmand.dk og alle børn er velkommen til at få lavet sit eget ballondyr, sværd eller blomst.

Kl. 12.30 ”Cykelglæden for alle”

”Cykelglæden for alle” tramper i pedalerne i den gode sags tjeneste og lægger vejen forbi teltet på Toldbod Plads med flotte pyntede cykler, for at give deres donation til Støt Brysterne.

Kl. 13.00 Endnu en gåtur med guide Knud Johansen denne gang går turen til Frue-byen som var det oprindelige handelskvarter for bønder og småfolk. De smalle snoede gader og historiske huse i Fruebyen/Nørregade kvarteret.

Kl. 13.00-13.30 Jan Olesen underholder med ”Blue Songs” fra kendte kvindelige solister

Hvad: Lyserød Lørdag i Aalborg
Hvor: Toldbod Plads
Hvornår: Lørdag d. 2. oktober kl. 11-16
Se mere info her