Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lynge Jakobsen åbner op: AaB bør være på nordjyske hænder

Standerhejsning-boerneafdelingen-18-1024x683
Arkivfoto fra da Lynge Jakobsen overrakte donation på 10.000 kr.

Der findes få personer i dansk fodbold, der i samme grad som Lynge Jakobsen er synonym med AaB.

Fra sine tidlige år som ungdomsspiller til rollen som klubbens første professionelle spiller, og senere som sportsdirektør med både mesterskaber og Champions League på CV’et, har Lynge sat et uudsletteligt aftryk på nordjysk fodbold.

Nu fortæller han hele historien i en ny, todelt episode af podcasten “På Bænken”.

Her tager han lytterne med gennem karrieren.

Fra de første år i Aalborg, til landsholdet og tiden som sportsdirektør, hvor han stod i spidsen for nogle af klubbens mest ikoniske øjeblikke.

En nøgenløfte-historie, der stak af

Blandt de mange anekdoter deler Lynge en historie fra en af AaB’s ture til Manchester.

Her lovede han en britisk taxachauffør, at han ville flyve nøgen hjem, hvis AaB fik point med derfra .

En bemærkning, der hurtigt fik sit eget liv, da danske journalister (inklusive Peter Schmeichel) greb fat i den.

Selvom Lynge i dag har forladt kontorlokalerne på Hornevej, følger han stadig sin gamle klub tæt.

Trist med modpol

I anden del af podcasten forholder han sig åbent til AaB’s nuværende situation.

Både med hensyn til ejerskabet og den voksende uenighed mellem klub og fans.

“Jeg synes, det er trist, at der er modpol mellem klubben og fanfraktionen, og man kan altid diskutere, hvem er hvad i den uenighed, men man bør kunne finde ud af det.

En ting er i hvert fald sikkert, at den fanfraktion, der har rullet sig ud og først og fremmest gjort opmærksom på, at ‘vi tror ikke på, at de nye ejere, SSE, er de rigtige til at styre vores klub’, de har i hvert fald fået gennemslagskraft.

Om det så skal slutte nu, eller hvor det skal slutte, det vil jeg lade den nye ledelse i AaB og fansene finde ud af.”

Så helst nordjysk ejerskab

Han reflekterer samtidig over ejerskabet:

“Jeg så egentlig gerne, vi var på nordjyske hænder, men det er egentlig ikke ejerskabet, der betyder så meget for mig.

Det, der betyder noget for mig, er, at ejerne kan investere i klubben og har penge til det, og at det er den daglige ledelse, der også styrer dagligdagen.

Men hvis IKKE man kan det, så må man ud.”

Tryg ved ledelsen – og håb for fremtiden

Lynge peger på, at han har tillid til klubbens nuværende ledelse:

“Ejerskabet har flyttet sig fra den daglige ledelse, og vi kan se, der allerede er sket store forandringer.

Jeg er egentlig tryg ved Tuxen-Boll som direktør og har også et godt indtryk af Møller som sportschef, men for dem begge to og resten af ledelsen har de jo også bevisbyrden til gode, at de på sigt (om det er 2 eller 3 år, ved jeg ikke) kan bringe AaB tilbage i en position, hvor vi selv synes, vi fortjener at være.”

“Men inderst inde håber jeg, at der er nogle nordjyder, der synes, der er så meget godt i AaB, som byder sig til, og gerne vil være med til at bakke op.”

“Samlet set har vi ikke været dygtige nok, når vi har haft succes, og nu håber jeg bare, at der bliver ro til, at den nye ledelse kan vise, at de kan løfte opgaven.

Og hvis der er nogle nordjyder med nogle dybe lommer, så må de gerne stille op.”

Masser af røverhistorier

Ud over de store perspektiver byder samtalen også på masser af nostalgi og grin.

Lynge deler åbent ud af minderne fra de største profiler i AaB’s historie, fra årene i Champions League til kampene for overlevelse i Superligaen.

Undervejs får lytterne et sjældent kig bag flere markante transferhistorier — og et væld af sjove anekdoter, der viser, hvorfor Lynge Jakobsen fortsat står som en af de mest elskede skikkelser i dansk fodbold.

Hele fortællingen kan høres i På Bænken – en sportspodcast med fokus på nordjyske historier og personligheder. Her inviteres både atleter og ledere ind til ærlige, uformelle samtaler om karriere, liv og de oplevelser, der former sporten bag kulissen.

Indtil videre har værterne Lasse Janner og Mathias Fitzhugh haft besøg af navne som Nikolaj Ehlers, Thomas Enevoldsen, Jakob Ahlmann – og naturligvis Lynge Jakobsen, der i disse to afsnit giver et sjældent indblik i sit liv, sin karriere og sin kærlighed til AaB.

Lyt til begge dele af episoden “Lynge Jakobsen – Legenden” her

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.