Bipper hele natten: Lydgivere ved lyskryds generer borgeres nattesøvn

Når trafikken på T.H. Sauers Vej og Sohngårdsholmsvej stilner af om natten, bliver der stille omkring krydset.

Men for nogle af beboerne i området er stilheden hurtigt afløst af en anden lyd.

Bip. Bip. Bip.

Ved lyskrydset står en lydgiver, som skal hjælpe blinde og svagtseende med at orientere sig og krydse vejen sikkert.

Men for naboerne kan den samme lyd være så gennemtrængende, at den forstyrrer nattesøvnen.

Det oplever Jacob Højen Larsen, som har boet i området i omkring fire år.

De værste nætter sover han kun 2 timer

Jacob understreger, at han godt er klar over, at han bor tæt på en trafikeret vej. Det er derfor heller ikke bilerne, der er problemet.

“Jeg er klar over, at jeg har valgt at bo ved en meget trafikeret vej, så det er ikke fordi, jeg er lydsensitiv. Biltrafikken generer mig slet ikke,” fortæller han.

Problemet opstår især om natten, når trafikken stilner af.

“Men lige så snart trafikken stilner af, begynder det at bippe. Og den der soniske lyd klokken 4 om natten er jo ikke til at holde ud.”

Jacob fortæller, at han nogle nætter hen over sommeren kun har fået omkring to timers søvn på grund af lyden.

Hvor sommeren har været præget af nogle meget varme nætter, har problemet været endnu større.

“Når der er de her varme sommernætter, bliver jeg jo nødt til at have vinduerne åbent, og så er lyden endnu højere.”

Han har også talt med flere naboer, som ifølge ham nikker genkendende til problemet.

“Der er mange, der er flyttet herfra af samme årsag.”

Har flere gange kontaktet kommunen

Jacob har flere gange forsøgt at gøre Aalborg Kommune opmærksom på problemet.

Han fortæller, at kommunens medarbejder er flink og forstående, når de taler sammen, men at han har savnet, at der rent faktisk sker noget.

“Hver gang jeg snakker med Aalborg Kommune, er han flink og venlig, og det lyder som om, han forstår det og vil gøre noget ved det.

Men når jeg nævner det for ham, kigger han på det og lover guld og grønne skove, men der sker ingenting.”

Senest havde han kontakt med kommunen for omkring fem-seks uger siden.

“Der lovede han også at kigge på det.”

For Jacob handler det ikke om, at lydsignalet slet ikke skal være der, men at det tager hensyn til natteroen.

“Jeg forventer ikke, at de slår det fra klokken 20, men i det mindste bare klokken 23, så der er stille om natten.”

Han stiller samtidig spørgsmål ved, hvor ofte krydset derude bliver brugt af blinde midt om natten.

“Der er jo aldrig nogen blinde herude. Og hvis der så kommer to blinde forbi om året, skal jeg så generes hver eneste nat på grund af det?”

Kommunen nikker genkendende til problemet

Hos Aalborg Kommune er man godt klar over, at lydgiverne kan være til gene for mennesker, der bor tæt på signalanlæggene.

Men samtidig er formålet med lydene at sikre, at blinde og svagtseende kan færdes trygt rundt i byen.

“Det er ikke sat op for at genere naboerne eller nogen andre, men for at sikre, at blinde kan bevæge sig trygt og sikkert rundt i byen,” siger Torben Gade, teamleder for Team Anlæg hos Aalborg Kommune.

Han beskriver det som en vanskelig balance.

“Hvor højt skal de være, for at blinde kan høre det, og hvor lavt skal det være, for at det ikke forstyrrer dem omkring? Det er det evige spørgsmål.”

For hvis lyden bliver for svag, kan det også få alvorlige konsekvenser.

“Hvis det larmer for lidt, går den blinde over for rødt, men hvis det larmer for meget, kan man ikke sove.”

Lydgiveren skal være til døgnet rundt, ifølge loven

Ifølge Torben Gade er det ikke muligt bare at slukke lydgiveren om natten.

“Det er simpelthen ikke lovligt at slukke om natten.”

Ifølge ham findes der samtidig ikke en fast øvre decibelgrænse, som kommunen kan bruge til at sige, at en lydgiver automatisk er for høj.

I stedet skal lydstyrken reguleres efter forholdene, og det er en subjektiv vurdering.

“Det er teknikeren, der skruer op og ned på knappen, der bestemmer lydniveauet, og han har erfaring fra alle de andre steder rundt om i byen.”

Lydgiverne er derudover udstyret med en mikrofon, som registrerer støjniveauet i området. På den måde kan systemet automatisk skrue op eller ned for lyden.

“Nogen af dem kan vi også lave natsænkning på,” fortæller Torben Gade.

Men det er stadig teknik, og derfor kan der også opstå fejl.

Kommunen kan ikke tilfredsstille alle

Aalborg Kommune oplever ikke kun henvendelser fra borgere, der synes, lydgiverne larmer for meget.

Hvert år går kommunen en tur rundt i byen sammen med Dansk Blindesamfund for at undersøge, om forholdene ved signalanlæggene er gode nok.

Og nogle steder er problemet faktisk det modsatte.

“Det kan godt ske, at det er skruet for højt op nogen steder,” siger Torben Gade.

“Men ligesom vi får klager fra beboere i nærheden om, at lydniveauet er for højt, så får vi også klager fra Dansk Blindesamfund om at det er for lavt.”

Dermed står kommunen med en problematik, hvor der ikke nødvendigvis findes én løsning, som er god for alle.

For en blind eller svagtseende kan lyden være et vigtigt redskab til at kunne færdes sikkert.

For naboen kan den samme lyd midt om natten være det, der holder vedkommende vågen.

Nu er der skruet på lyden

Efter Migogaalborg tog kontakt til Aalborg Kommune om lydgiveren ved T.H. Sauers Vej og Sohngårdsholmsvej, er der nu blevet ændret på lyden.

Det ærger dog Jacob Højen Larsen, at man skal kæmpe så lang en kamp for at få kommunen til at gøre noget.

“Jeg har jo haft kontakt til kommunen i to år, og det er først når I hos Migogaalborg går ind i sagen, at der faktisk er sket noget,” siger han.

“De fleste orker jo slet ikke at kæmpe den kamp, og så kan man blive nødt til at flytte fra sit hjem i stedet. Det synes jeg ikke kan være rimeligtt.”

Kommunen vil gerne tippes

Selvom Jacob ikke har oplevet at få den hjælp, som han søgte, understreger kommunen stadig, at de meget gerne vil have henvendelser fra borgere, hvis et signalanlæg er til gene eller ikke fungerer, som det skal.

Her kan man blandt andet bruge appen Borgertip Aalborg, hvor man kan melde forskellige problemer, fejl og mangler ind til kommunen.

Det gælder ikke kun lydgivere, men også eksempelvis huller i vejen, defekte lys eller andre ting i byens rum, som kommunen ikke nødvendigvis selv opdager.

“Vi ønsker ikke, at det skal genere nogen, men vi kan ikke komme ud og se alting, så vi er meget afhængige af, at borgerne selv kontakter os, hvis de oplever et problem,” siger Torben Gade.