Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Flyv fra Aalborg: Guide til den ultimative luksus-tur til København

Af Michael Qureshi

En tur til København handler for mange om at bo fint men til fornuftige penge.

At få oplevet noget af storbyen men uden at komme hjem med overtræk på kassekreditten. Den slags guider har vi lavet en hel del af, og det har vores venner fra vores søster-site MigogKbh i den grad også.

Men denne guide handler om den ultimative luksus-tur i Hovedstaden. Hvis man nu havde næsten ubegrænsede midler og bare skulle give den max gas.

Sådan en tur tog vi afsted på, og vi er stadig høje på oplevelsen.

Hotel

Med No Limits på kreditkortet, så var det selvfølgelig intet mindre end D’angleterre på Kongens Nytorv, vi skulle bo på. Vi var endda så heldige at blive opgraderet til en suite med et fantastisk view ud over Kgs. Nytorv.

D’angleterre er sammen med Hotel Nimb det ypperste i København, og værelserne ligger fra 3.500 kr. for de billigste for en enkelt overnatning. Du bliver simpelthen forkælet og behandlet som en royal, og det dygtige personale står på spring for at hjælpe med alt.

En kæmpe anbefaling at give sig selv den oplevelse at bo blot en enkelt nat på landets fineste hotel.

Flyv fra Aalborg: Guide til den ultimative luksus-tur til København

Flyv fra Aalborg: Guide til den ultimative luksus-tur til København

Mad

Lige ved Kgs. Nytorv og Pilestræde ligger Galleri K. Det sted indeholder flere af byens fedeste restauranter. Vi tog et smut på The Market Italian.

The Market Italian fokuserer på kvalitetsråvarer, kombineret med italiensk finesse og selvfølgelig stolt håndværk. Restauranten er elegant indrettet med afslappet stemning, nyd Italian til frokost eller aften.

Michelin-oplevelse

Med et stort budget så skulle der også være plads til en Michelin-oplevelse. Vi valgte Danmarks bedste restaurant målt på Michelin-stjerner. Geranium med tre stjerner.

Det sublime koster, og det sublime er ikke hverdagskost. Og sublim er oplevelsen på Geranium, fra start til slut. Der tabes ikke højde på noget tidspunkt – der er ingen fodfejl og ingen lette løsninger.

Rasmus Kofoed og den mindre hær af kokke arbejder i køkkenet som et schweizisk urværk. Alle retter er ’store fortællinger’ i miniformat, men serveringerne er ikke så små, at vi taler ’haps, og så er det væk’. Hver servering er et lille måltid, ikke et mellemspil, på intet tidspunkt er ventetiden for lang.

Frokost

Det behøver ikke at være fine dining det hele. Café Zirup i Strædet er stadig et utrolig velbesøgt og hyggeligt sted. Centralt beliggende, med god atmosfære og søde tjenere.

Masser af god mad på kortet og selvfølgelig drinks og champagne.

Spa-oplevelse

Er du også stødt på utallige lækre billeder på sociale medier fra noget, der mest af alt ligner et guddommeligt tempelspa – så er det formentlig blot AIRE Ancient Baths i Carlsberg Byen, du har set.

De slog dørene op i september 2020, og trænger du til en ordentlig omgang selvforkælelse i en kold og grå måned, så er AIRE lige stedet for dig.

Intet er overladt til tilfældighederne, så ikke nok med at hele oplevelsen er yderst gennemtjekket, så bliver du altså også taget pænt i hånden (på behørig Corona-afstand, naturligvis) og ført hele vejen igennem spaen af deres dygtige medarbejdere med en grundig forklaring og vejledning af hvert enkelt bassin.

Med i pakken hører naturligvis også, at der i badet (og i hvert fald i den kvindelig omklædning) er fyldt op med lækre hår- og hudplejeprodukter, føntørrer og glattejern, så du kan forlade spaen lige så billedskøn, som da du kom.

For lige at tage den helt ud tilbyder de også at tørre dit badetøj efter endt besøg – det er da gennemført.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien