Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Luksushotel i international klasse: Vilde planer med kendt Aalborg-hotel tæt på grønt lys

Visualisering Krogh Arkitekter
Visualisering Krogh Arkitekter

Drømmen om et luksushotel i international klasse midt i Aalborg er rykket et stort skridt nærmere.

En ny lokalplan, der netop er sendt i høring, baner vejen for en massiv udvidelse og renovering af Radisson Blu Limfjord Hotel.

Et projekt, der skal løfte Aalborg op i den absolutte top blandt danske turistbyer.

Ifølge planerne skal hotellet udvides med over 5.000 kvadratmeter, hvilket både betyder flere værelser, større konferencefaciliteter og nye spektakulære tiltag som wellnessafdeling, infinitypool med udsigt over Limfjorden, grønne taghaver og en helt ny foyer fra Ved Stranden.

Når projektet står færdigt, vil Radisson-hotellet strække sig op til ni etager og blive et markant arkitektonisk pejlemærke i byen.

“Aalborg fortjener et hotel, der afspejler byens udvikling og ambitioner.

Vi vil skabe et sted, der både tiltrækker gæster udefra og giver aalborgenserne et nyt samlingspunkt midt i byen.

Et hotel for alle, hvor bæredygtighed og kvalitet går hånd i hånd,” siger Thomas Byrdal, direktør for Radisson Blu Limfjord Hotel til MigogAalborg.

Vigtigt punkt på byrådsmøde

De ambitiøse hotelplaner, som også vil vække opsigt i både København og Aarhus, skal drøftes på byrådsmøde i Aalborg Kommune i morgen mandag d. 27. oktober.

Her ventes det, at indstillingen fra By- og Landskab om at gå videre med de nytilrettede lokalplaner bliver godkendt.

Luksushotel i international klasse: Vilde planer med kendt Aalborg-hotel tæt på grønt lys
Visualisering set fra Jomfru Ane Parken
Krogh Arkitekter

Det var allerede tilbage i 2022, at Radisson Blu hotellet midt i Aalborg løftede sløret for planerne.

Så de har ventet tålmodigt og længe på, at der kommer skred i sagen.

Nu er håbet, at der bliver banet vejen for, at man kan gå videre med at føre planerne ud i livet.

Hotel for både turister og aalborgensere

Selv om projektet primært skal tiltrække nye, købestærke gæstesegmenter til Aalborg, lægger hotellet vægt på, at det også bliver et sted for aalborgenserne.

Restauranten, baren og wellnessområdet skal nemlig være åbent for alle, som kan se frem til alt fra middag med udsigt til spaoplevelser i topklasse.

“Hotelfaciliteterne vil være åbne for alle aalborgenserne, der vil blive en del af hotellets DNA.

Man kan komme på restauranten, nyde en drink på tagterrassen eller få forkælelse i vores wellness,” fortæller Thomas Byrdal.

Luksushotel i international klasse: Vilde planer med kendt Aalborg-hotel tæt på grønt lys
Visualisering Krogh Arkitekter

Et grønt og bæredygtigt fyrtårn

Radisson Blu-kæden er kendt for sit fokus på miljø og bæredygtighed, og hotellet i Aalborg bliver ingen undtagelse.

Ambitionen er at skabe et grønt, moderne og energieffektivt hotel, der matcher den bæredygtige udvikling, Aalborg i forvejen er kendt for. Både erhvervsmæssigt og kulturelt.

Destination Nord, som arbejder for at fremme turisme i Nordjylland, bakker stadig stort op omkring de ambitiøse hotelplaner.

Aalborg har potentiale til at blive en af Europas foretrukne destinationer for erhvervsturismen.

Byen har lufthavn tæt på centrum, grønne værdier og gode mødefaciliteter.

Men man mangler flere hoteller i topklassen.

Bag det ambitiøse projekt står Krogh Arkitektur, som skal forvandle det hæderkronede hotel til et moderne, arkitektonisk ikon.

Når projektet står færdigt, vil Radisson Blu Limfjord Hotel ikke blot være et hotel, men et nyt pejlemærke for byen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.